id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
328
| title
stringlengths 1
214
| text
stringlengths 1
185k
|
|---|---|---|---|
151157
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Alkefugle
|
Alkefugle
|
Alkefugle (Alcidae) er en familie af fugle med 24 arter, der ofte yngler i store kolonier i de nordlige have. De fleste arter findes i det nordlige Stillehav.
Karaktertræk
Alkefugle er havfugle, der ikke er bundet til land uden for yngletiden, bortset fra tejsten, der er en kystfugl. Den nordlige del af Atlanterhavet har store bestande af seks arter, der yngler på de nordatlantiske fuglefjelde: Lomvie, Polarlomvie, Alk, Søkonge, Tejst og Lunde. Alkefuglenes farver er typisk hvid på undersiden og mørk på oversiden. Alle arter har korte smalle vinger, flyver hurtigt og svirrende og har en fremragende dykkeevne, men bevæger sig dårligt på land. Næbbet er forskelligt fra art til art og er derfor et vigtigt led ved artsbestemmelsen.
I forhold til andre søfugle har alkefuglefamilien ikke mange arter. Grunden til at alkefuglene kun er på den nordlige halvkugle er at stimefiskene har en lavere hastighed i det kolde vand og derfor forbedrer mulighederne for at få en udbytterig fangst. De sydligste forekommende arter af denne familie overlever kun ved Californien og Mexico på grund af opstigende kolde strømme.
Arter og slægter
I familien alkefugle findes i alt 24 nulevende arter fordelt på 10 slægter
Slægt Alle
Søkonge, A. alle
Slægt Uria
Polarlomvie, U. lomvia
Lomvie, U. aalge
Slægt Alca
Alk, Alca torda
Slægt Pinguinus
Gejrfugl, P. impennis † (uddød)
Slægt Cepphus
Tejst, C. grylle
Beringstejst, C. columba
Brilletejst, C. carbo
Slægt Brachyramphus
Marmordværgalk, B. marmoratus
Langnæbbet dværgalk, B. perdix
Kortnæbbet dværgalk, B. brevirostris
Slægt Synthliboramphus
Brun dværgalk, S. hypoleucus
Californisk dværgalk, S. scrippsi
Mexicansk dværgalk, S. craveri
Hvidbrynet dværgalk, S. antiquus
Japansk dværgalk, S. wumizusume
Slægt Ptychoramphus
Halsbåndsdværgalk, P. aleuticus
Slægt Aethia
Papegøjealk, A. psittacula
Lille dværgalk, A. pusilla
Skægget dværgalk, A. pygmaea
Toppet dværgalk, A. cristatella
Slægt Cerorhinca
Næsehornsalk, C. monocerata
Slægt Fratercula
Lunde, F. arctica
Hornet lunde, F. corniculata
Toplunde, F. cirrhata
Kilder
R. Hørring (1875 – 1943). Danmarks Fauna. Fugle III. Maagefugle, Alkefugle og Rovfugle. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1934. (Copyright udløbet)
|
3270036
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Exoprosopa%20melaena
|
Exoprosopa melaena
|
Exoprosopa melaena är en tvåvingeart som beskrevs av Friedrich Hermann Loew 1874. Exoprosopa melaena ingår i släktet Exoprosopa och familjen svävflugor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Svävflugor
melaena
|
17897
|
https://is.wikipedia.org/wiki/V%C3%B6ggur
|
Vöggur
|
Vöggur er íslenskt karlmannsnafn.
Dreifing á Íslandi
Heimildir
Íslensk karlmannsnöfn
|
1063622
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Bo%C5%BEidar%20Kunc
|
Božidar Kunc
|
Bozidar Kunc (født 18. juli 1903 i Zagreb, Kroatien - død 1. april 1964 i Detroit, Michigan, USA) var en kroatisk komponist, pianist, cellist, sanger og lærer.
Kunc studerede cello, komposition og klaver på Musikkonservatoriet i Zagreb og på Zagreb Universitet. Han underviste i klaver og sang på Musikkonservatoriet i Zagreb (1941-1951). Kunc kom til New York i (1951), hvor han underviste i komposition og klaver privat, og optrådte som koncertpianist med bla. Detroit Symfoniorkester. Kunc har skrevet orkesterværker, koncertmusik, kammermusik, klaverstykker og solostykker for mange instrumenter etc.
Udvalgte værker
Idyl - for orkester
På Nilen - for sopran og orkester
Violinkoncert i G-mol - for violin og orkester
2 Nocturner - for klaver
Eksterne henvisninger
om Bozidar Kunc
Komponister fra Kroatien
Pianister fra Kroatien
Cellister
Sangere fra Kroatien
Lærere
Personer fra Zagreb
|
1192106
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Yeasayer
|
Yeasayer
|
Yeasayer är ett amerikanskt indiepopband från Brooklyn i New York. De har hittills släppt tre studioalbum, All Hour Cymbals, Odd Blood och Fragrant World.
Historia
Första gången bandet fick uppmärksamhet var när de spelade på festivalen SXSW. Deras första singel var en dubbel A-sida med låtarna "2080" och "Sunrise". I slutet av 2007 släpptes debutalbumet All Hour Cymbals. Albumet togs emot väl av kritiker.
Under våren 2008 turnerade de med MGMT och Man Man. De spelade även på flera festivaler runt om i Europa och Nordamerika, bland annat Hovefestivalen i Norge och Lollapalooza i Chicago.
Bandets andra album, Odd Blood, släpptes 2010. De sade själva under sommaren 2010 att de hade planer på att börja spela in ett nytt studioalbum i slutet av 2010.
Gruppens tredje album, Fragrant World, släpptes 2012.
Diskografi
Studioalbum
Livealbum
EP
Singlar
Källor
Externa länkar
Officiell webbplats
Amerikanska indiepopgrupper
Musikgrupper bildade 2006
|
197414
|
https://nn.wikipedia.org/wiki/Puslespel
|
Puslespel
|
Puslespel (av engelsk [jigsaw] puzzle, 'gåte, problem') er eit leketøy, spel eller fritidssyssel der ein set saman mindre bitar til eit bilete. Som oftast er det tale om flate bitar som skal bli til eit flatt bilete, men det finst også tredimensjonale puslespel som kan ta ulike former.
I vidare tyding kan ein også kalla oppgåver, gåter eller problem «puslespel» der ein må setja saman bitar av informasjon for å finna svaret.
Sjå òg
Rubiks kube
Megaminx
Bedlams kube
Sudoku
Labyrint
Kryssord
Bakgrunnsstoff
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Puslespill» frå , den 16. oktober 2011.
Leiketøy
Spel
|
4354477
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Achyranthes%20arborescens
|
Achyranthes arborescens
|
Achyranthes arborescens är en amarantväxtart som beskrevs av Robert Brown. Achyranthes arborescens ingår i släktet Achyranthes och familjen amarantväxter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Amarantväxter
arborescens
|
550694
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Mitsubishi%20Grandis
|
Mitsubishi Grandis
|
Mitsubishi Grandis är en MPV som debuterade 2003 då den ersatte Mitsubishi Space Wagon.
Designen, som Olivier Boulay stod för, var spektakulär, och kom att bli Mitsubishis nya signum för kommande modeller. Till skillnad från många andra MPV och familjebilar är Grandis inte högbyggd, men kan likväl rymma sju passagerare. Två motorer erbjuds; en bensindriven på 2,4 liters slagvolym, samt en dieselmotor på 2,0 liter utvecklad av Volkswagen.
Externa länkar
Grandis
Framhjulsdrivna fordon
Fyrhjulsdrivna fordon
|
2991485
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Ptychandra%20mizunumai
|
Ptychandra mizunumai
|
Ptychandra mizunumai är en fjärilsart som beskrevs av Hayashi 1978. Ptychandra mizunumai ingår i släktet Ptychandra och familjen praktfjärilar. Inga underarter finns listade.
Källor
Praktfjärilar
mizunumai
|
3485117
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Ammophila%20strumosa
|
Ammophila strumosa
|
Ammophila strumosa är en biart som beskrevs av Kohl 1906. Ammophila strumosa ingår i släktet Ammophila och familjen grävsteklar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Grävsteklar
strumosa
|
237308
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Tanel%20Kangert
|
Tanel Kangert
|
Tanel Kangert (født 11. marts 1987) er en estisk professionel cykelrytter, som cykler for det professionelle cykelhold .
Eksterne henvisninger
Mandlige cykelryttere fra Estland
Deltagere for Estland ved sommer-OL 2008
Deltagere for Estland ved sommer-OL 2016
Deltagere for Estland ved sommer-OL 2020
Cykelryttere ved sommer-OL 2008
Cykelryttere ved sommer-OL 2016
Cykelryttere ved sommer-OL 2020
|
193362
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Afsp%C3%A6ndingsp%C3%A6dagog
|
Afspændingspædagog
|
Afspændingspædagoger arbejder med kroppen i centrum for læring og beskæftiger sig med sammenhængen mellem krop og psyke i et udviklingsperspektiv. Fagets område er netop integrationen af krop, følelse, erkendelse og handling.
Afspændingspædagoger udfører et sundhedspædagogisk arbejde som sigter mod bevidstgørelse og optimering af kropslig, emotionel og kognitiv funktion. Afspændingspædagoger støtter den enkelte i en udviklings- og erkendelsesproces set i forhold til sammenhængen mellem krop og psyke. Denne proces tager udgangspunkt i den enkeltes egen oplevelse af de kropslige fænomener som relateres til personens selvforståelse og aktuelle livssituation.
Afspændingspædagoger arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse, undervisning, pædagogik, formidling, behandling og rehabilitering.
Beskæftigelsesområder
familiebehandler
motorisk konsulent
arbejdsmiljøkonsulent
sundhedsfremmekonsulent
psykomotorisk terapeut i PPR
psykomotorisk terapeut i socialpsykiatrien
psykomotorisk terapeut på plejecenter
psykomotorisk terapeut i bofællesskab
privatpraktiserende psykomotorisk terapeut
stressforebyggelse, stresshåndtering og behandling
fødselsforberedelse og efterfødsel
Afspændingspædagogik og psykomotorik blev et selvstændigt fag i 1940'erne. Gerda Alexander, Ingrid Prahm og Marussia Bergh betragtes i dag som fagets grundlæggere.
Afspænding er den almindelige populære betegnelse for afspændingspædagogik
Litteratur
Spænd op og spænd af, Birgit Dines Johansen, Forlag for afspændingspædagogik og Psykomotorik, 2002
Afspænding – en grundbog, Grethe Jørgensen, Forlag for afspændingspædagogik og Psykomotorik, 1984
Afspændingspædagogik- tekster om faget 1946-2003, Redaktion Ea Suzanne Akasha, Forlag for afspændingspædagogik og Psykomotorik, 2003
Afspændingspædagogik
Stillingsbetegnelser inden for sundhed
Videregående uddannelser i Danmark
|
98801
|
https://is.wikipedia.org/wiki/Geimranns%C3%B3knastofnun%20Indlands
|
Geimrannsóknastofnun Indlands
|
Geimrannsóknastofnun Indlands (enska: Indian Space Research Organisation eða ISRO, hindí: भारतीय अन्तरिक्ष अनुसंधान संगठन, kannada: ಭಾರತೀಯ ಬಾಹ್ಯಾಕಾಶ ಸಂಶೋಧನೆ ಸಂಸ್ಥೆ) er geimferðastofnun sem stofnuð var 15. ágúst 1969. Ríkisstjórn Indlands hefur umsjón með stofnuninni.
Tenglar
Vefsíða Geimrannsóknastofnun Indlands
Geimrannsóknastofnun Indlands
Stofnað 1969
|
13229
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Antikvariat
|
Antikvariat
|
Et antikvariat eller en antikvarboghandel er den gren af boghandelen, som beskæftiger sig med køb og salg af sjældne gamle bøger, af gamle kunstblade, manuskripter, autografer, hele biblioteker og brugte bøger, hvis værdi retter sig efter udgavernes sjældenhed, tilstand og efter indbindingens art.
Indehaveren af et antikvariat kaldes sædvanligvis en antikvar, men tidligere blev udtryk som bogjøde og boghøker brugt om indehaverne af brugtbogsbutikker.
Det videnskabelige antikvariat nyder med rette megen anseelse; lederen må være inde i den gamle litteratur og i øvrigt være ikke så lidt af en videnskabsmand. Antikvarboghandlernes sælger i dag først og fremmest via internettet, hvor fællessites skaber overblik over bøger til salg netop nu. Antikvariat.net er en af de tidlige databaser, som nu er nordens største bogdatabase. Ud over salg via nettet anvender antikvarboghandlere også den traditionelle salgsmetode: bogkataloger. De bruges mest til at præsentere særlige samlinger. Mange samlinger sælges på bogauktioner. I vore dage findes også »kunst-antikvariater«. Nogle antikvariater specialiserer sig i bestemte type bøger, eksempelvis førsteudgaver, bøger om særlige emner som maritime bøger, eller af bestemte forfattere eller særlige perioder.
Salg af restoplag og anmeldereksemplarer hører nu også ind under antikvarboghandelen. Les bouquinistes er en egen slags antikvarboghandlere, der har udstillet deres bogkasser med interessante varer langs Seinen i Paris .
Nogle steder findes større koncentrationer af antikvariater, der oplever en synergieffekt ved at ligge tæt. Et eksempel er den engelske by Hay-on-Wye, som huser et stort antal antikvariater, der hvert år tiltrækker mange turister.
Litteratur
Holst, Poul (1980). Antikvarboghandel i Danmark 1640-1980. Forord af Palle Birkelund. København: Den danske Antikvarboghandlerforening. 151 sider, [14] tavler : 22 cm. Udgivet i anledning af Den danske Antikvarboghandlerforenings 60 års jubilæum. DK5=00.4.
Se også
Antikvar som handler om andet end bogsælgere.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fra den danske afdeling af dmoz "open directory project": – en oversigt.
Antikvariat.net – søgedatabase for antikvariater i Norden der er medlem af International League of Antiquarian Booksellers.
Bogmarkedet
|
324255
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Moratuwa
|
Moratuwa
|
Moratuwa er en by i det vestlige Sri Lanka, med et indbyggertal (pr. 2001) på cirka 177.000. Byen ligger kun 18 kilometer syd for landets hovedstad Colombo.
Byer i Sri Lanka
|
187106
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Det%20Europ%C3%A6iske%20Kontor%20for%20Mindre%20Anvendte%20Sprog
|
Det Europæiske Kontor for Mindre Anvendte Sprog
|
Det Europæiske Kontor for Mindre Anvendte Sprog eller European Bureau for Lesser-Used Languages (EBLUL) er en organisation, som ikke er kontrolleret af regeringerne, og som fremmer sproglig forskellighed og beskyttelse af minoritetssprog. Den blev grundlagt i 1982 af
Europa-Kommissionen i samarbejde med lokale og regionale organisationer. Organisationen har tætte forbindelser til Europaparlamentet og Europarådet.
Siden sin begyndelse i 1982 har Det Europæiske Kontor for Mindre Anvendte Sprog styrket kontakter og gensidigt samarbejde mellem samfund med minoritetssprog. Det har fungeret som fødselshjælper for deres indbyrdes forbindelser og for deres kontakt til europæiske institutioner. Kontorets mål er at fortsætte med at være talerør for de 46 millioner i Europa, der taler minoritetssprog eller regionale sprog.
Efter 2002 ophørte kontoret – under pres fra NGO'er og andre grupperinger hos makedonerne – med at bruge betegnelsen "slavo-makedonsk" og gik i stedet over til at bruge "makedonsk", når det drejer sig om visse grupper af slaviske dialekter, der tales i det nordlige Grækenland.
Note
Se også
Rammekonventionen for Beskyttelse af Nationale Mindretal (= "Framework Convention for the Protection of National Minorities")
Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog (= "European Charter for Regional or Minority Languages")
Sprog i den Europæiske Union
Eksterne links
EBLULs netsted
Europarådet: European Charter for Regional or Minority Languages
Rennes-demonstrationen i 2006 og
Europarådets sekretariat: Rammekonventionen for beskyttelse af nationale mindredretal
Kort over mindretal og etniske grupper i Europa
Kort over de europæiske sprog i EU
UNHCR: Erklæring om rettigheder for personer, der tilhører nationale, etniske, religiøse eller sproglige mindretal
Kornisk Kontor for Europæiske Relationer
Internationale organisationer
Ngo'er
Europæiske minoritetssprog
Etableret i 1982
|
51843
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Hellig%C3%A5nden
|
Helligånden
|
Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.
Etymologi
Ordet er sammensat af to ord: det græske 'pneuma' ('åndedræt' eller 'ånde'). På latin 'spiritus', der fjerner konkretet 'åndedræt' fra begrebet og gør det til det mindre håndgribelige 'ånd'. Guds åndedræt, som det bogstaveligt hedder i 1. Mosebog 1.2., bliver til 'Guds ånd', der svæver over vandene.
I Det Ny Testamente kommer tilføjelsen 'Agios' (Ayios, Aghios, Hagios), som betyder 'hellig'. Det bliver forstavelse – på samme måde som det danske 'Sankt' i Sankt Peder.
Fænomenologi
I Bibelen findes beskrivelser af, hvad Helligånden er:
den/det der befrugter Jomfru Maria
den/det der daler ned over Jesus i skikkelse af en due, efter han er blevet døbt af Johannes
den/det der inspirerer apostlene til at gå ud og prædike ordet
den/det der får Bethesda Dam til at røre sig
Den traditionelle kristne måde at afbilde Helligånden på er en fra himlen nedstigende due i en strålekrans, men der findes andre måder at fremstille den på: som en vind, der bevæger træernes blade eller vandets overflade.
Den kristne lære om Helligånden
Allerede hos tidlige kristne kirkefædre som Tertullian forstås Gud som treenig, med Helligånden som den tredje i Treenigheden (med Faderen og Sønnen som den første og anden person). I det 4. århundrede, da kirken begyndte at fastlægge sit grundlag, blev Helligånden slet ikke diskuteret. Ved koncilet i Nikæa var det kun forholdet mellem Faderen og Sønnen, der blev diskuteret. Det blev fastslået, at Sønnen var helt og fuldt Gud ("af samme væsen som Faderen", "sand Gud af sand Gud"). Senere i det 4. århundrede stødte Athanasius på ægyptiske kristne, der benægtede, at Helligånden var af samme væsen som Faderen og Sønnen. Athanasius angreb dem og hævdede Helligåndens guddommelighed, fordi frelsen også var fra Helligånden, og kun Gud kunne frelse. På det 2. koncil i Konstantinopel i 381 blev Helligånden (i den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse) derfor også sidestillet med Faderen og Sønnen, men man undlod at bruge udtrykket "af samme væsen", fordi man helst ville holde sig til bibelske vendinger. I stedet sagde man, at Helligånden "udgår fra Faderen" (en formulering fra Johannesevangeliet). Det var dog teologernes mening, at Helligånden var af samme væsen som Faderen og Sønnen, og desuden at Helligånden udgår fra Faderen gennem Sønnen, som det fremgår af samtidige skrifter (fx Gregor af Nyssa).
Augustins treenighedslære byggede også på den nikænske teologi og Konstantinopel-koncilet, men lagde i højere grad op til, at Helligånden udgår fra Faderen "og Sønnen", og senere tilføjedes disse ord til trosbekendelsen i Vesten i den tidlige middelalder ("filioque"). Det var i 1054 en af årsagerne til skismaet mellem øst- og vestkirken.
I klassisk kristendom knyttes Helligånden tæt sammen med en formidlingsrolle mellem Gud og mennesker og er den, der giver mennesker troen på kristendommens sandhed. Det begrundes bibelsk ved brugen af betegnelsen "talsmanden" i Johannesevangeliet og beskrivelsen i Apostlenes Gerninger af begivenhederne i pinsen efter Kristi himmelfart. I særdeleshed knyttes den tæt til dåben, hvor den døbte antages at få skænket Helligånden. I visse kirkelige retninger antages det at ske ved omvendelse til kristendommen.
I flere karismatiske retninger er det at blive døbt med Helligånden at få tungetalen.
Helligånden knyttes til nådegaverne som tungetale. I Pinsekirken og Apostolsk Kirke lægges der stor vægt på den.
Jehovas Vidners fortolkning
Ifølge Jehovas Vidner er den hellige ånd Guds aktive virkende kraft, som Gud anvendte til at skabe alt i himmelen og på jorden, herunder den himmelske hærskare af engle og det fysiske univers.
Jehovas Vidner tror desuden på, at den hellige ånd er den kraft, der virker på troende mennesker, så de får styrke til at holde ud - og holde ud i deres kristne tro; også under særdeles vanskelige vilkår (som fx i tysk koncentrationslejre).
Kritik af Helligånden som del af den treenige Gud
Modstandere af tesen om den treenige gud stiller et kritisk spørgsmål om Helligånden, der lyder sådan: "Da Jesus blev fristet af Satan i ørkenen, var det da "Uhelligånden" som Satan anvendte til Jesu fristelse, jævnfør evangelisternes beskrivelser af fristelserne? Satan var kun i stand til at friste Jesus, på de overnaturlige måder fristelserne foregik på, fordi han engang havde været en engel og derfor havde fået Guds-kræfterne direkte fra Gud, som beskrevet i Bibelens første kapitler af Første Mosebog. Gud må altså enten have glemt at tage helligånden tilbage fra Satan, da denne blev u-hellig, eller også findes der slet ingen Helligånd, men kun ånd, der kan anvendes godt eller skidt, lyder det fra modstanderne af tesen om Helligånden.
I Islam ses kritikken af Helligåndens ophøjelse til Gud direkte i Koranens sura 5:73: "Sandelig, de er vantro, som siger: Allah er visselig den tredje af de tre! – men der er ingen gud undtagen den Ene Gud, og hvis de ikke afholder sig fra det, de siger, så vil en smertelig straf visselig ramme dem, der i blandt dem er vantro." (citat fra A.S. Madsens oversættelse af Koranen, udgivet af Borgens forlag, 3. udgave 1. oplag 1989).
Litteratur
Jørgen Kjeldsen: FOCUS, Gjellerups étbinds-leksikon, 1982. side 402.
Benny Hinn: "Godmorgen, Helligånd". Forlaget Alstrup.
Benny Hinn: "En dybere erfaring af Ånden". Forlaget Alstrup.
Per Ingesman og Nils Arne Pedersen, Kirkens Historie I, Kbh. 2012
Det danske bibelselskab: Bibelen.
Kristendom
Spiritualitet
|
735738
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Martin%20P.%20Nilsson
|
Martin P. Nilsson
|
Nils Martin Persson Nilsson (født 12. juli 1874 i Stoby, død 7. april 1967 i Lund) var en svensk videnskabsmand. Han var far till Nils og Per Stjernquist.
Nilsson blev 1900 docent i Lund i græsk sprog og litteratur og i 1909 professor. Blandt hans mange skrifter kan nævnes: Griechische Feste (1906), Primitiv religion (1908), Timbres amphoriques de Lindos (1909), Årets folkliga fester (1915), Olympen (1918—19), Den romerska kejsartiden (1921—22), Den grekiska religionens historia (1921) og Primitiv kultur (1924). Også som populærvidenskabelig forfatter har Nilsson på mange forskellige områder udført en betydningsfuld virksomhed.
Kilder
Religionshistorikere
Klassiske filologer
Filologer fra Sverige
Faglitterære forfattere fra Sverige
Svensksprogede forfattere fra Sverige
Tysksprogede forfattere
Fransksprogede forfattere
Ansatte ved Lunds Universitet
Medlemmer af Videnskabernes Selskab
Medlemmer af Kungliga Vetenskapsakademien
Medlemmer af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien
Svenskere i 1900-tallet
Salmonsens
|
1102905
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Men%20%28film%20fra%201918%29
|
Men (film fra 1918)
|
Men er en amerikansk stumfilm fra 1918 af Perry N. Vekroff.
Medvirkende
Anna Lehr - Laura Burton
Charlotte Walker
Robert Cain - Roger Hamilton
Gertrude McCoy - Alice Fairbanks
Willette Kershaw
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1918
Dramafilm fra USA
|
3428864
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Sympiesis%20flavopicta
|
Sympiesis flavopicta
|
Sympiesis flavopicta är en stekelart som beskrevs av Boucek 1959. Sympiesis flavopicta ingår i släktet Sympiesis och familjen finglanssteklar. Arten är reproducerande i Sverige. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Finglanssteklar
flavopicta
|
234433
|
https://nn.wikipedia.org/wiki/Dint%20Island
|
Dint Island
|
Dint Island er ei klipperik øy i Antarktis. Ho vart truleg oppdaga frå lufta av U.S. Antarctic Service, 1939–41, og først kartlagd frå flyfoto teken av Ronne antarktiske forskingsekspedisjon, 1947–48, av D. Searle frå Falkland Islands Dependencies Survey i 1960. Ho fekk dette namnet av UK Antarctic Place-Names Committee fordi ein særeigen dalbotn lagar ein bulk (dent på engelsk) på sørsida av øya.
Dint Island ligg 2 nautiske mil utanfor vestsida av Aleksanderøya i Lazarev Bay. Øya ligg kring 10 km søraust for Umber Island.
Sjå òg
Antarktiske og subantarktiske øyar
Umber Island
Lazarev Bay
Kjelder
Øyar ved Aleksanderøya
|
287988
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Arthur%20Krasilnikoff
|
Arthur Krasilnikoff
|
Arthur Krasilnikoff (12. juni 1941 i Ringsted – 12. september 2012) var en dansk forfatter.
Krasilnikoff blev student fra Herlufsholm Kostskole i 1960 og fik sin debut i 1966 med novellesamlingen Skyggehunde. I 1970 blev han uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole, men fortsatte sin forfattervirksomhed. Han har fået talrige anerkendelser, legetater m.v. gennem tiderne, blandt andet mange engangsydelser fra Statens Kunstfond og siden 1998 fondens livslange ydelse.
Bibliografi
Trappen, 1965
Skyggehunde – tolv historier, 1966
Omkring Charlie – en roman af stumper, 1973
Blodtapperen – en historie fra et regnehefte, 1975
Gruppen Mandril, 1975
Overfaldet, 1977
Et vintereventyr, 1978
Tordenfluer, 1979
Det yderste år, 1982
Jordbærridderen, 1982
Sandhedens time, 1983
Som landet ligger, 1983
Lindas tid, 1985
Kalkunens himmelfart og andre uskyldige historier, 1987
Sygdommen og abemennesket, 1987
Alting flyder eller Panta Rai – af en ung sømands breve til sin elskede, 1989
De engelske damer, 1993
Jens og bønnestagen, 1997
Nattens rygrad, 1999
Vandmærker, 1999
Buskmennesker – et folk i Kalahari-ørkenen, 2000
Hurtigløberen – essays og andre prøvelser, 2001
Hvalens øje – en roman i 111 stykker, 2004
Referencer
Eksterne henvisninger
Arthur Krasilnikoff på Litteratursiden.dk
Kunstnere på finansloven (afdøde)
Danskere i 1900-tallet
Danskere i 2000-tallet
Personer fra Ringsted
Novelleforfattere fra Danmark
Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
Dansksprogede forfattere fra Danmark
Herlovianere
|
150741
|
https://is.wikipedia.org/wiki/Sasa%20senanensis
|
Sasa senanensis
|
Sasa senanensis er lágvaxin bambustegund sem var fyrst nefnd af Adrien René Franchet og Paul Amédée Ludovic Savatier, og fékk sitt núverandi nafn af Alfred Rehder.
Tenglar
Sasa
Bambus
|
2115215
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Joeropsis%20integer
|
Joeropsis integer
|
Joeropsis integer är en kräftdjursart som beskrevs av Brian Frederick Kensley1984. Joeropsis integer ingår i släktet Joeropsis och familjen Joeropsididae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Externa länkar
Gråsuggor och tånglöss
integer
|
119441
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Best%20of%20Dark%20Horse%201976-1989
|
Best of Dark Horse 1976-1989
|
Best of Dark Horse 1976-1989 er George Harrisons andet officielle opsamlingsalbum og blev udgivet i 1989. Det følger op på begge hans vellykkede comeback album Cloud Nine i 1987 og det Harrison-anførte Traveling Wilburys Vol. 1 det følgende år.
Harrison indspillede to nye sange, "Poor Little Girl" og "Cockamamie Business", specielt til denne udgivelse, og lagde også sin sang "Cheer Down" fra lydsporet til Dødbringende Våben 2 med på albummet.
Albummet er en fin opsummering af hans musikalske periode hos hans eget Dark Horse Records pladeselskab, som strækker sig fra Thirty Three & 1/3 fra 1976 til Cloud Nine og videre. Best of Dark Horse 1976-1989 nåede overraskende nok ikke hitlisterne i Storbritannien og kom kun op på #132 i USA.
Best of Dark Horse 1976-1989, som oprindeligt blev distribueret gennem Warner Brothers Records, stoppede distribueringen nogle år efter sin udgivelse, uden at blive genudgivet af EMI da de modtog rettighederne til hele Harrisons Dark Horse samling. Da ingen definitiv karriere-omspændende Harrison opsamling endnu er lavet, er The Best of George Harrison fra 1976 i øjeblikket den eneste retrospektive Harrison udgivelse.
Spor
Alle sange af George Harrison, bortset fra når bemærket.
"Poor Little Girl" – 4:33
"Blow Away" – 3:59
"That's The Way It Goes" – 3:34
"Cockamamie Business" – 5:15
Spor 1 & 4 er eksklusive nye indspilninger til dette album
"Wake Up My Love" – 3:32
"Life Itself" – 4:24
"Got My Mind Set On You" (Rudy Clark) – 3:51
"Crackerbox Palace" – 3:56
"Cloud 9" – 3:14
"Here Comes The Moon" – 4:09
"Gone Troppo" – 4:23
"When We Was Fab" (George Harrison/Jeff Lynne) – 3:56
"Love Comes To Everyone" – 3:40
"All Those Years Ago" – 3:44
"Cheer Down" (George Harrison/Tom Petty) – 4:08
Også med i filmen Dødbringende Våben 2
Opsamlingsalbum fra 1989
George Harrison-album
|
368670
|
https://nn.wikipedia.org/wiki/Yoshiki%20Nakajima
|
Yoshiki Nakajima
|
Yoshiki Nakajima () er ein japansk fotballspelar.
Han spela for klubben Ehime FC.
Bakgrunnsstoff
Japanske fotballspelarar
|
463246
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Olsenbanden%20og%20Dynamitt-Harry%20g%C3%A5r%20amok
|
Olsenbanden og Dynamitt-Harry går amok
|
Olsenbanden og Dynamitt-Harry går amok er en norsk film fra 1973. Den er instrueret af Knut Bohwim og havde premiere den 26. december 1973.
Handling
Da Egon atter en gang kommer ud af fængslet, står Kjell og Benny ikke og venter som de plejer, men det gør derimod Dynamitt-Harry, som er blevet afholdsmand. Kjell og Benny har fået arbejde på et supermarked, hvor Benny er blevet forlovet med datteren til købmanden. Banden møder hinanden igen, og skal planlægge en ny plan. Denne gang drejer det sig om store penge. Ikke nok med det, politiet er også på sporet af sagen.
Medvirkende (udvalgt)
Eksterne henvisninger
Og Dynamitt-Harry går amok
Norske film fra 1973
|
1081175
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Caldicot%20Castle
|
Caldicot Castle
|
Caldicot Castle () er en stor borg fra middelalderen, der ligger i byen Caldicot, Monmouthsire i det sydøstlige Wales. Den er opført af jarlerne af Hereford nær det sted, hvor Harold Godwinson havde en borg, fra omkring år 1100.
Borgen var ejet af Thomas of Woodstock, søn af kong Edvard 3. af England indtil hans død i 1391, hvorefter den overgik til kronen.
Borgen blev listed building d. 10. juni 1953.
Se også
Slotte i Storbritannien og Wales
Borge og slotte i Wales
Referencer
Eksterne henvisninger
Slotte i Wales
|
395330
|
https://no.wikipedia.org/wiki/Disniland%20i%20de%20tusen%20hjem
|
Disniland i de tusen hjem
|
Disniland i de tusen hjem fra 1981 er bandet The Aller Værste!s andre og siste ordinære plate.
Om utgivelsen
Plata var opprinnelig ment å være en 12" maxi-singel der sangene på side A, samt dub-versjonen av «Ideal, ideal», skulle være med. Resten av låtene, som er spilt inn live i studio med publikum, var ment å utgjøre en 7" EP som skulle følge med. Denne planen måtte forlates da singeltrykkeriet som skulle brukes, gikk i stykker. Resultatet er at kun titlene og tekstene til sangene på side A står på coveret, der plata også presenteres som en en-sides LP. Den ble også gitt ut som lavpris-LP. Plata var først og fremst ment som et mellomspill før neste LP, men ble, med unntak av 7" med sangene «Hakk» og «Bare feiginger», bandets siste utgivelse mens de eksisterte. Plata gikk inn på VG-lista, men oppnådde ikke på langt nær salgstallene til forgjengeren Materialtretthet (1980).
Platecoveret
Coveret består av en rekke tegninger av Mikke Mus-lignende figurer i en rekke Picasso-inspirerte varianter. Musikalsk følger plata i samme spor som forgjengeren Materialtretthet, men bandet begir seg også ut på nye musikalske retninger. Blant annet er dub-versjonen av «Ideal, ideal» trolig Norges første dub-låt. Ska-inspirasjonen er også mer fremtredende enn på forgjengeren. LP-en ble nyutgitt på CD i 2004 av Rec 90.
Gjenbruk
På denne utgivelsen var også bandets to første singelutgivelser med som bonusspor. Sangene «Spisse sko» og «Albatross» er også med på The Aller Værstes konsertplate Live 1980.
Andre artisters coverversjoner
«Spisse sko» er senere spilt inn av Hopalong Knut til samle-CD-en Dans til musikken.
Sporliste
Side A
«Disniland i de tusen hjem»
«Et par timer»
«De fornøyde»
«Får det ikke til»
«Store sterke damer»
«Sterk og stor»
«Ideal, ideal»
«Slutt»
Side B
«Ideal, ideal» (dub)
«Albatross» (live)
«Spisse sko» (live)
«Hva skal du gjøre?» (live)
«Øynene som ser» (live)
«Ikke kom til meg» (live)
Ekstraspor på CD-utgaven
«Blålys»
«På vei hjem»
«Dans til musikken»
«Rene hender»
«Søster, søster»
«Ingen vei tilbake»
Medvirkende
The Aller Værste!
Chris Erichsen, gitar, sang
Ketil Kern, trommer
Sverre Knudsen, bass, orgel, sang, produsent (som «Freddi Fiord»)
Lasse Myrvold, gitar, orgel, sang
Harald Øhrn, bass, orgel, sang
Øvrige
Kim Augestad, produsent
Svein Paulsen, munnperkusjon, produsent
Lars Lauritzen. spansk gitar, gurke, kor, håndklapp
Audun Strype, mastering (2004)
Eksterne lenker
The Aller Værste!-album
Musikkalbum fra 1981
|
480035
|
https://no.wikipedia.org/wiki/Album%20of%20the%20Year
|
Album of the Year
|
Album of the Year er det sjette studioalbumet til Faith No More og ble utgitt av Slash Records i 1997. Albumet lå sju uker på VG-lista med femteplass som beste plassering. Faith No More ble oppløst i 1998 og albumet var bandets siste til Sol Invictus ble utgitt i 2015.
Albumet er gitarist Jon Hudsons første med Faith No More. Han erstattet Dean Menta som forlot bandet etter King for a Day… Fool for a Lifetime-turneen.
Albumomslaget består av fotografi av Tomáš Masaryk, kjent som Tsjekkoslovakias grunnlegger og landets første president.
Sporliste
«Collision» – 3:24
«Stripsearch» – 4:29
«Last Cup of Sorrow» – 4:20
«Naked in Front of the Computer» – 2:08
«Helpless» – 5:26
«Mouth to Mouth» – 3:48
«Ashes to Ashes» – 3:37
«She Loves Me Not» – 3:29
«Got That Feeling» – 2:20
«Paths of Glory» – 4:17
«Home Sick Home» – 1:59
«Pristina» – 3:51
«The Big Kahuna» (bonusspor på den japanske utgaven) – 3:07
«Light Up and Let Go» (bonusspor på den japanske utgaven) – 2:20
Limited edition bonusspor:
«Last Cup of Sorrow (Rammstein Mix)» – 4:23
«Ashes to Ashes (Hardknox Alternative Mix)» – 6:47
«She Loves Me Not (Spinna Crazy Club Mix)» – 4:41
«Last Cup of Sorrow (Sharam VS FNM Club Mix)» – 7:24
Besetning
Faith No More
Mike Bordin – trommer
Roddy Bottum – keyboard
Billy Gould – bassgitar
Jon Hudson – gitar
Mike Patton – vokal
Produksjon
Roli Mosimann – produsent, lydmiks
Paul Ceppaglia – lydmiks-assistent
Atom – lydtekniker
Mike Bogus – lydtekniker
Daniel Presley – lydtekniker
Howie Weinberg – mastering
Katherine Delaney – design
Referanser
Eksterne lenker
Musikkalbum fra 1997
Faith No More-album
|
320187
|
https://da.wikipedia.org/wiki/William%20Gott
|
William Gott
|
Generalløjtnant William Henry Ewart "Strafer" Gott CB, CBE, DSO med bjælke, MC (født 13. august 1897, død 7. august 1942) var en britisk officer under både 1. og 2. verdenskrig. Han opnåede rang af generalløjtnant mens han gjorde tjeneste i den britiske 8. Arme.
Som officer i King's Royal Rifle Corps KRRC) gjorde Gott tjeneste med udmærkelse i British Expeditionary Force i Frankrig under 1. Verdenskrig. Hans øgenavn var et ordspil på sætningen Gott strafe England (dvs. Gud straffe England, et slogan som den tyske hær anvendte i 1. Verdenskrig).
Efter at være ankommet til Ægypten i 1939 som oberstløjtnant med kommando over 1. bataljon af KRRC gennemgik han en usædvanlig hurtig række af forfremmelser. Han var efter tur generalstabsofficer, leder af 1. støttegruppe (brigadegeneral), chef for 7. pansrede division (ørkenrotterne) med rang af generalmajor. Gott blev forfremmet til generalløjtnant med kommandoen over det britiske 13. Korps i starten af 1942 og ledede denne enhed i slaget ved Gazala og Første slag om el-Alamein. Han var en stor mand med en aggressiv, udadvendt personlighed og var populær blandt sine tropper, men som højtstående general blev han af nogen vurderet til at være nået længere end evnerne rakte. Den officielle sydafrikanske historiker, J.A.I Agar-Hamilton, skrev om Gott:
"Det var ikke været ukendt for en hærfører at vandre fra katastrofe til katastrofe, men det er helt uden fortilfælde for en hærfører at gå fra forfremmelse til forfremmelse som belønning for en række af katastrofer."
I august 1942 fjernede premierminister Winston Churchill general Sir Claude Auchinleck som øverstkommanderende i Mellemøsten og fungerende øverstkommanderende for den britiske 8. Arme. Gotts aggressive og noget heftige personlighed tiltalte Churchill, og Gott blev udvalgt til at overtage 8. Arme. Dette skete trods reservationer fra Auchinleck og Alan Brooke, chefen for imperiets generalstab, som fornemmede at han havde begrænsninger som leder af store styrker, hvilket var blevet tydeliggjort af de forvirrede frem og tilbage-kampe før og under det første slag om el-Alamein.
Uanset hans evner som en inspirerende bataljonschef og leder af en division, virkede han ude af stand til at overføre disse evner til den operationelle sfære hvor planlægning, koordination og samarbejde mellem forskellige kampenheder er af essentiel betydning.
Inden han kunne overtage sin nye stilling blev Gott dræbt, da han var om bord på et fly som blev skudt ned af et tysk jageres, Emil Clade, fra eskadrille JG27, da han vendte tilbage til Cairo fra kampområdet.
Der har været spekulationer om, at tyskerne var klar over, at han var om bord på flyet, ved aflytning af radiotrafik, men det er aldrig blevet bevist. Bombay flyet fra 216 eskadrille blev den dag fløjet af den da 19-årige oversergent Hugh "Jimmy" James. Han blev tildelt en DFM for indsatsen – hans fremragende flyvning reddede adskillige liv – og han overlevede krigen. I 2006 fortalte han hele historien om hændelsen, og mødet 60 år efter mellem ham og piloten som skød ham ned. Denne historie fortælles på here, og er baseret på et førstehånds interview med ham.
Gott blev erstattet med generalløjtnant Bernard Law Montgomery.
Gott ligger begravet på en krigskirkegård ved el-Alamein.
Referencer
Generaler fra Storbritannien
|
212309
|
https://da.wikipedia.org/wiki/George%20Cockcroft
|
George Cockcroft
|
George Cockcroft (født 15. november 1932, død 6. november 2020) var en amerikansk forfatter bedst kendt for at have skrevet bogen Terningemanden under pseudonymet Luke Rhinehart.
Liv og virke
George Cockcroft blev født i USA. Hans far var ingeniør og hans mor var embedsmand. Han modtog sin BA fra Cornell University og sin MA og PhD i psykologi fra Columbia University. Han blev gift med Ann Cockcroft den 30. juni 1956, og de har tre børn sammen.
Efter at have modtaget sin PhD begyndte han at undervise. Han underviste blandt andet i zen og vestlig litteratur. Han fik første gang ideen om at leve efter terningeslag, da han luftede den til en forelæsning. Reaktionen var en blanding mellem fascination og foragt, hvilket overbeviste ham om, at der kunne blive en roman ud af ideen. Han havde lang tid før Terningemandens udgivelse eksperimenteret med terninger, men dette havde en langsom fremdrift på romanen.
I 1970 blev han forfatter på fuld tid, og i 1971 mødtes han med en forlægger og fik udgivet Terningemanden. På samme tid blev han "leder af terningekulten". I 1971 prøvede han desuden at skabe et terningecenter i New York City.
I 1975 var han involveret i en verdensomsejling i en stor trimaran-ketch. Efterfølgende har han brugt tid på en sejlbåd i Middelhavsområdet, hvor han underviste i engelsk.
Forfatterskab
Meget af Cockcrofts forfatterskab følger stilen fra hans første bog, Terningemanden, som handler om hvordan tilfældigheder kan styre livet. Ved hjælp af terninger træffer hovedpersonerne deres beslutninger. I den første bog begynder Luke Rhinehart trinvist at træffe mere og mere afgørende beslutninger ved at opstille muligheder for, hvad han kan gøre, og så slå med en eller to terninger om det.
Cockcroft skifter ofte og hurtigt mellem første og tredje person, afløst af fiktive udtræk fra journaler, referater fra møder og andre kilder. Dette giver et indtryk af en større historie, som man kun får et begrænset indblik i. I et enkelt tilfælde citerer han en bog, som han først selv skriver tyve år senere.
Bøgernes stemning skifter hurtigt mellem genrerne erotik, thriller, komedie, psykologi, romance, filosofi og krimi. Genrerne er sjældent sammenblandet, men følger hinanden med kapitlers længde.
Bøgerne Long Voyage Back og Matari er eksempler på, at Cockcroft også skriver mere traditionel fiktion, mens The Book of est er en faktuel hændelsesbeskrivelse. I alle sine bøger fokuserer han på få karakterer, typisk færre end fem. Karakterer derudover introduceres sjældent som andet end karikaturer eller for at understøtte handlingen.
Bogen The Book of the Die er en samling tanker og ideer omkring terningelivet, dets formål, meningen med livet mv. Den er formuleret meget på linje med Cockcrofts øvrige bøger. I bogen findes også lignelser, digte og historier. Nogle er taget fra hans tidligere bøger, mens andre er hentet og tilpasset fra almene historier og talemåder. Nogle af historierne stammer fra hans tilhængere, virkelige og opdigtede, og nogle siger han, er fra hans eget liv. I slutningen af omtrent hvert kapitel er seks muligheder og teksten "Læs mulighederne, smid nogle eller alle ud og erstat dem med nogle nye, rul en terning og gør som foreslået."
Der har været tale om at filmatisere Terningemanden, og Cockcroft har selv forsøgt sig med manuskripter til flere af sine bøger.
Bibliografi
Kun to bøger udgivet under navnet Luke Rhinehart er oversat til dansk. De fremgår med deres danske titler i følgende bibliografi:
The Dice Man (Terningemanden), 1971
Matari, 1975
The Book of est, 1976
Long Voyage Back, 1983
Adventures of Wim, 1986
The Search for the Dice Man (Jagten på Terningemanden), 1993
The Book of the Die, 2000
Whim, 2002 – ny udgave af Adventures of Wim
Referencer
Eksterne henvisninger
Romanforfattere fra USA
Essayister fra USA
|
192538
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Finn%20Gold%20Cup
|
Finn Gold Cup
|
VM i Finnjolle, ofte kaldet Finn Gold Cup (FGC), har været afholdt hvert år siden 1956. Danmark har en del gange været helt til tops, blandt andre med Paul Elvstrøm, Lasse Hjortnæs, Stig Westergaard, og Jonas Høgh-Christensen.
FGC er hele 9 gange blevet vundet af danskere, og dermed er Danmark det land, der har hevet flest førstepladser hjem.
FGC blev afholdt i Danmark i 1959 og kommer tilbage i 2009 i forbindelse med 50-års jubilæet for første FGC i Danmark og Sportens År i Danmark.
{| class="wikitable"
|-
! width="50px"|År
! bgcolor="gold" width="120px"|Guld
! bgcolor="silver" width="120px"|Sølv
! bgcolor="#cc9966" width="120px"|Bronze
! width="110px"|Værtsland
! Bedste danske placering
|-
| align="center"|1956
| André Nelis, Belgien
| Paul Elvstrøm, Danmark
| Brian Roswell, Canada
| Burham, Storbritannien
| Nr. 2
|-
| align="center"|1957
| Jürgen Vogler, DDR
| Harald Bredo Eriksen, Norge
| André Nelis, Belgien
| Karlstad, Sverige
| Nr. 7
|-
| align="center"|1958
| Paul Elvstrøm, Danmark
| André Nelis, Belgien
| Adelchi Palaschiar, Italien
| Zeebrugge, Belgien
| Nr. 1
|-
| align="center"|1959
| Paul Elvstrøm, Danmark
| André Nelis, Belgien
| Pierre Poullain, Frankrig
| Hellerup, Danmark
| Nr. 1
|-
| align="center"|1960
| Vernon Stratton, Storbritannien
| André Nelis, Belgien
| Desmond Stratton, Storbritannien
| Torquay, Storbritannien
| Nr. ?
|-
| align="center"|1961
| André Nelis, Belgien
| Hans Fogh, Danmark
| Fred Miller, USA
| Travemünde, Vesttyskland
| Nr. 2
|-
| align="center"|1962
| Arne Akersson, Sverige
| Boris Jacobsson, Sverige
| André Nelis, Belgien
| Tønsberg, Norge
| Nr. 4
|-
| align="center"|1963
| Willi Kuhweide, Vesttyskland
| Boris Jacobsson, Sverige
| Hans Willems, Holland
| Medemblik, Holland
| Nr. 13
|-
| align="center"|1964
| Hubert Raudaschl, Østrig
| Hakan Kellner, Sverige
| Richard Creagh-Osborne, Canada
| Torquay, Storbritannien
| Nr. 6
|-
| align="center"|1965
| Jürgen Mier, DDR
| Bernd Dehmel, DDR
| Richard Hart, Storbritannien
| Gdynia, Polen
| Nr. 6
|-
| align="center"|1966
| Willi Kuhweide, Vesttyskland
| Jorg Bruder, Brasilien
| Bernhard Straubinger, Vesttyskland
| La Baule, Frankrig
| Nr. 25
|-
| align="center"|1967
| Willi Kuhweide, Vesttyskland
| Valentin Mankin, Sovjetunionen
| Uwe Mares, Vesttyskland
| Hangö, Finland
| Nr. 19
|-
| align="center"|1968
| Henning Wind, Danmark
| Uwe Mares, Vesttyskland
| Jorg Bruder, Brasilien
| Whitestable, Storbritannien
| Nr. 1
|-
| align="center"|1969
| Thomas Lundqvist, Sverige
| Jorg Bruder, Brasilien
| Peter Barrett, USA
| Hamilton, Bermuda
| Nr. 12
|-
| align="center"|1970
| Jorg Bruder, Brasilien
| Henry Spraque, USA
| Robert Andre, USA
| Cascais, Portugal
| Nr. ?
|-
| align="center"|1971
| Jorg Bruder, Brasilien
| Carl van Duyne, USA
| Serge Maury, Frankrig
| Toronto, Canada
| Nr. 25
|-
| align="center"|1972
| Jorg Bruder, Brasilien
| John Bertrand, Australien
| Leonard Gustafsson, Sverige
| Anzio, Italien
| Nr. ?
|-
| align="center"|1973
| Serge Maury, Frankrig
| Magnus Olin, Sverige
| Guy Liljegren, Sverige
| Brest, Frankrig
| Nr. ?
|-
| align="center"|1974
| Henry Spraque, USA
| Guy Liljegren, Sverige
| Kent Carlsson, Sverige
| Long Beach, USA
| Nr. ?
|-
| align="center"|1975
| Magnus Olin, Sverige
| Hans Binkhorst, Holland
| Jonty Farmer, New Zealand
| Malmö, Sverige
| Nr. 27
|-
| align="center"|1976
| Chistopher Law, Storbritannien
| Jonty Farmer, New Zealand
| John Bertrand, Australien
| Brisbane, Australien
| Nr. ?
|-
| align="center"|1977
| Joaquín Blanco, Spanien
| José Luis Doreste, Spanien
| Claudio Biekarck, Spanien
| Palamos, Spanien
| Nr. ?
|-
| align="center"|1978
| John Bertrand, USA
| Joaquín Blanco, Spanien
| Carl Buchan, USA
| Manzanillo, Mexico
| Nr. ?
|-
| align="center"|1979
| Cameron Lewis, USA
| John Bertrand, USA
| Mark Neeleman, Holland
| Weymouth, Storbritannien
| Nr. 20
|-
| align="center"|1980
| Cameron Lewis, USA
| John Bertrand, USA
| Lawrence Lernieux, Canada
| Auckland, New Zealand
| Nr. 9
|-
| align="center"|1981
| Wolfgang Gerz, Vesttyskland
| Lasse Hjortnæs, Danmark
| Miroslav Rychzik, Polen
| Gromitz, Vesttyskland
| Nr. 2
|-
| align="center"|1982
| Lasse Hjortnæs, Danmark
| Henryk Blaszka, Polen
| Buzz Reynolds, USA
| Medemblik, Holland
| Nr. 1
|-
| align="center"|1983
| Paul van Cleve, USA
| Wolfgang Gerz, Vesttyskland
| Mark Neeleman, Holland
| Milwaukee, USA
| Nr. 7
|-
| align="center"|1984
| Lasse Hjortnæs, Danmark
| Terry Neilson, Canada
| Jørgen Lindhardtsen, Danmark
| Anzio, Italien
| Nr. 1
|-
| align="center"|1985
| Lasse Hjortnæs, Danmark
| Olef Zhoperskiy, Sovjetunionen
| Ingvar Bengtsson, Sverige
| Marstrand, Sverige
| Nr. 1
|-
| align="center"|1986
| Stig Westergaard, Danmark
| Brian Ledbetter, USA
| José Luis Doreste, Spanien
| El Arenal, Spanien
| Nr. 1
|-
| align="center"|1987
| José Luis Doreste, Spanien
| Lasse Hjortnæs, Danmark
| Brian Ledbetter, USA
| Kiel, Vesttyskland
| Nr. 2
|-
| align="center"|1988
| Thomas Schmid, Vesttyskland
| Roy Heiner, Holland
| Gordon Anderson, Canada
| Ilha Bela, Brasilien
| Nr. 5
|-
| align="center"|1989
| Stig Westergaard, Danmark
| Eric Mergenthaler, Mexico
| Oleg Zhoperskiy, Sovjetunionen
| Alassio, Italien
| Nr. 1
|-
| align="center"|1990
| Hank Lammens, Canada
| Lawrence Lernieux, Canada
| Eric Mergenthaler, Mexico
| Porto Carras, Grækenland
| Nr. 4
|-
| align="center"|1991
| Hank Lammens, Canada
| Brian Ledbetter, USA
| Oleg Zhoperskiy, Sovjetunionen
| Kingston, Canada
| Nr. 6
|-
| align="center"|1992
| Eric Mergenthaler, Mexico
| Glen Bourke, Australien
| Hans Spitzauer, Østrig
| Cádiz, Spanien
| Nr. 8
|-
| align="center"|1993
| Philippe Presti, Frankrig
| Fredrik Lööf, Sverige
| Richard Clerke, Canada
| Bangor, Wales, Storbritannien
| Nr. 9
|-
| align="center"|1994
| Fredrik Lööf, Sverige
| Hank Lammens, Canada
| José van der Ploeg, Spanien
| Parnu, Estland
| Nr. ?
|-
| align="center"|1995
| Hans Spitzauer, Østrig
| Fredrik Lööf, Sverige
| Philippe Presti, Frankrig
| Melbourne, Australien
| Nr. ?
|-
| align="center"|1996
| Philippe Presti, Frankrig
| Fredrik Lööf, Sverige
| Hans Spitzauer, Østrig
| La Rochelle, Frankrig
| Nr. ?
|-
| align="center"|1997
| Fredrik Lööf, Sverige
| Luca Devoti, Italien
| Xavier Rohart, Frankrig
| Gdańsk, Polen
| Nr. ?
|-
| align="center"|1998
| Mateusz Kusznierewicz, Polen
| Fredrik Lööf, Sverige
| Sébastien Godefroid, Belgien
| Athen, Grækenland
| Nr. 33
|-
| align="center"|1999
| Fredrik Lööf, Sverige
| Mateusz Kusznierewicz, Polen
| Richard Clarke, Canada
| Melbourne, Australien
| Nr. 45
|-
| align="center"|2000
| Mateusz Kusznierewicz, Polen
| Sébastien Godefroid, Belgien
| Emilios Papathanasiou, Grækenland
| Weymouth, Storbritannien
| Nr. 23
|-
| align="center"|2001
| Sébastien Godefroid, Belgien
| Mateusz Kusznierewicz, Polen
| Emilios Papathanasiou, Grækenland
| Marblehead, USA
| Nr. 26
|-
| align="center"|2002
| Ben Ainslie, Storbritannien
| Mateusz Kusznierewicz, Polen
| Emilios Papathanasiou, Grækenland
| Pireas, Grækenland
| Nr. 22
|-
| align="center"|2003
| Ben Ainslie, Storbritannien
| Rafael Trujilo, Spanien
| Andrew Simpson, Storbritannien
| Cádiz, Spanien
| Nr. 4
|-
| align="center"|2004
| Ben Ainslie, Storbritannien
| Richard Clarke, Canada
| David Burrows, Irland
| Rio de Janeiro, Brasilien
| Nr. 10
|-
| align="center"|2005
| Ben Ainslie, Storbritannien
| Emilios Papathanasiou, Grækenland
| Christopher Cook, Canada
| Moskva, Rusland
| Nr. 12
|-
| align="center"|2006
| Jonas Høgh-Christensen, Danmark
| Emilios Papathanasiou, Grækenland
| Edward Wright, Storbritannien
| Split, Kroatien
| Nr. 1
|-
| align="center"|2007
| Rafael Trujillo, Spanien
| Pieter Jan Postma, Holland
| Gasper Vincec, Slovenien
| Cascais, Portugal
| Nr. 4
|-
| align="center"|2008
|
|
|
| Melbourne, Australien
|
|-
| align="center"|2009
|
|
|
| Vallensbæk, Danmark
|
|}
http://www.fgc-2009.com (Danmark)
Kapsejlads
Sportsturneringer
|
950545
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Henriette%20Rasmussen
|
Henriette Rasmussen
|
Henriette Ellen Kathrine Vilhemine Rasmussen (født 8. juni 1950 i Qasigiannguit, død 4. marts 2017) var en grønlandsk journalist og politiker fra Inuit Ataqatigiit. Hun var medlem af kommunalrådet i Nuuk Kommune og siddet i Grønlands landsting. Hun var landsstyremedlem for sociale anliggender og arbejdsmarked (1991-1995). Hun arbejdede i en årrække for KNR.
Referencer
Politikere fra Inuit Ataqatigiit
Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
|
1085225
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Maxims%20tilbagevenden
|
Maxims tilbagevenden
|
Maxims tilbagevenden () er en sovjetisk film fra 1937 af Grigorij Kozintsev og Leonid Trauberg.
Medvirkende
Boris Tjirkov - Maksim
Valentina Kibardina - Natasja
Anatolij Kuznetsov
Aleksandr Zrazjevskij - Vassilij Kuzmitj Jerofejev
Aleksandr Tjistjakov - Misjjenko
Referencer
Eksterne henvisninger
Sovjetiske film fra 1937
Dramafilm fra Sovjetunionen
Historiske film fra Sovjetunionen
|
86397
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Bellarmino
|
Bellarmino
|
Roberto Francesco Remolo Bellarmino, kendt som Robert Bellarmin eller Kardinal Bellarmin (født 4. oktober 1542 i Montepulciano, død 17. september 1621 i Rom) var teolog og medlem af jesuiterordenen. Han var en af det 16. århundredes vigtigste fortalere for den romerske katolicisme og pavens overhøjhed. Han har forfattet talrige dogme-skrifter, som stadig anses som vigtige tekster for den katolske forståelse af den kristne doktrin.
Det var i en polemik mod Bellarmin, at Jesper Rasmussen Brochmand udgav sin Controversiarum sacrarum (1626-1628).
Bellarmin blev i 1599 – mod sin vilje – valgt ind i kardinalkollegiet og udnævnt til biskop af Capua. Samtidig var han også leder af Inkvisitionsdomstolen i Rom. Han er kendt uden for kirkelige kredse for sin rolle i Inkvisitionsdomstolens kætterisag mod dominikanermunken og fritænkeren Giordano Bruno (dømt i 1600) og i den første sag mod videnskabsmanden Galileo Galilei (dømt i 1616).
I 1930 blev Bellarmino helgenkåret af pave Pius 11. og i 1931 ophøjet til kirkelærer. Siden 1923 æres hans legeme i tredje kapel fra højre i kirken Sant' Ignazio i Rom. Hans knogler er samlet med sølvtråde og iklædt kardinaldragt, ansigtet og hænderne er dækket med sølv og kan ses under alteret, som er viet til ham.
Noter
Eksterne henvisninger
Et billede af Bellarmino i Sant' Ignazio
Teologer fra Italien
Kirkelærere
|
463287
|
https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Social%20Network
|
The Social Network
|
The Social Network er en amerikansk dramafilm fra 2010, omhandlende grundlæggelsen af det sociale internetværks hjemmeside Facebook. Filmen blev instrueret af David Fincher og hovedrollerne spilles af Jesse Eisenberg, Andrew Garfield, Justin Timberlake, Brenda Song, Max Minghella, Rooney Mara, Rashida Jones og Armie Hammer. Kevin Spacey er en af producerne på filmen.
Aaron Sorkin tilpassede sit manuskript fra Ben Mezrichs "faglitterære" bog The Accidental Billionaires fra 2009. Intet Facebook personale eller ansatte, herunder stifteren Mark Zuckerberg, blev involveret i projektet, selv om Eduardo Saverin var konsulent på Mezrich's historie. Filmen er distribueret af Columbia Pictures og blev udgivet den 1. oktober 2010, i USA og den 14. oktober i Danmark.
Medvirkende
Jesse Eisenberg som Mark Zuckerberg
Andrew Garfield som Eduardo Saverin
Brenda Song som Christy Lee
Justin Timberlake som Sean Parker
Rooney Mara som Erica Albright
Armie Hammer som Cameron Winklevoss/Tyler Winklevoss
Max Minghella som Divya Narendra
Rashida Jones som Marylin Delpy
Joseph Mazzello som Dustin Moskovitz
Dustin Fitzsimons som The Phoenix S-K Club President
Patrick Mapel som Chris Hughes
Douglsom Urbanski som Larry Summers
Wallace Langham som Peter Thiel
Dakota Johnson som Amelia Ritter
Josh Pence som Cameron Winklevoss/Tyler Winklevoss
Malese Jow som Alice Cantwell
Denise Grayson som Gretchen
Trevor Wright som Josh Thompson
John Getz som Sy
Shelby Young som K.C.
Eric La Barr som Harvard Note Psomser
Kilder
Eksterne Henvisninger
Amerikanske film fra 2010
Dramafilm fra USA
Film instrueret af David Fincher
Facebook
Biografiske film fra USA
César for bedste udenlandske film
|
988734
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Ajinomoto
|
Ajinomoto
|
Ajinomoto er en japansk fødevarevirksomhed, der producerer krydderier, madlavningsolier, frosne fødevarer, drikkevarer, sødemidler, aminosyrer og lægemidler.
AJI-NO-MOTO (味の素, "smagens essens") er handelsnavnet for virksomhedens oprindelige mononatriumglutamatprodukt.
Selskabets hovedkvarter ligger i Tokyo.
Eksterne henvisninger
Etableret i 1917
Fødevarevirksomheder fra Japan
Virksomheder i Tokyo
|
367155
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Mare%20Undarum
|
Mare Undarum
|
Mare Undarum ("Bølgernes Hav") er et ujævnt mareområde på Månens forside beliggende lige nord for Mare Spumans ("Skumhavet") ved krateret Firmicus. Det er en af de mange hævede søer i Crisium-bassinet, der omgiver Mare Crisium ("Dommenes Hav"). Dens største udstrækning er på 243 km. Materialet fra bassinet stammer fra Nectarian-perioden, mens basalten i selve havet stammer fra Øvre Imbrian. Krateret Dubyago ses i sydkanten af havet. Mod nordøst findes krateret Condorcet P.
Da von Mädler observerede havet i 1830'erne, bemærkede han variationer i de mørke kurvede striber, der omgiver havet, hvilket ledte ham til at overveje, om årsagen til disse forandringer havde været vegetation.
Ekstern henvisning
Beskrivelse på Nasas måneatlas
Amateur-Foto:
Undarum, Mare
|
2049121
|
https://no.wikipedia.org/wiki/Pentarthrini
|
Pentarthrini
|
Pentarthrini er en gruppe av biller i familien snutebiller (Curculionidae). De lever i død ved.
Utseende
Små, slanke, sylindriske, mørke snutebiller.
Levevis
Billene lever i død ved av ulike treslag. Noen arter kan også forekomme i bygningstømmer, men dette er da infisert av sopp.
Utbredelse
Gruppen er vidt utbredt, mange av artene lever på øyer.
Systematisk inndeling
Ordenen biller, Coleoptera Linnaeus, 1758
Underordenen Polyphaga Emery, 1886
Gruppen (infraorden) Cucujiformia Lameere, 1938
Overfamilien snutebiller, Curculionoidea Latreille, 1802
Familien snutebiller, Curculionidae Latreille, 1802
Underfamilien vedsnutebiller, Cossoninae Schönherr, 1825
Stammen Pentarthrini Lacordaire, 1866
Slekten Adel Broun, 1909 - én art
Slekten Agastegnus Broun, 1883 - 15 arter
Slekten Agitonischius Voss, 1957 - én art
Slekten Camptoscapus Broun, 1893 - 3 arter
Slekten Choerorrhinodes Champion, 1914 - 3 arter
Slekten Conisius Morimoto, 1973 - én art
Slekten Conlonia Lea, 1908 - én art
Slekten Cossonideus Wollaston, 1873 - 2 arter
Slekten Eucossonus Broun, 1886 - 12 arter
Slekten Euophryum Broun, 1909 - 3 arter
Slekten Geopentarthrum Richard, 1959 - 2 arter
Slekten Gitonischius Marshall, 1931 - én art
Slekten Hypopentarthrum Champion, 1914 - én art
Slekten Leptomimus Wollaston, 1873 - 6 arter
Slekten Leptommatus Champion, 1925 - én art
Slekten Lyprodes Wollaston, 1873 - én art
Slekten Macroscytalus Broun, 1881 - 10 arter
Slekten Mesoxenomorphus Wollaston, 1873 - 5 arter
Slekten Microcossonus Wollaston, 1873 - 4 arter
Slekten Microtrupis Champion, 1914 - 4 arter
Slekten Morronella Alonso-Zarasaga & Lyal, 1999 - 2 arter
Slekten Myrmecorhinus Wasmann, 1897 - én art
Slekten Neoproconus Osella & Bartolozzi, 1990 - 3 arter
Slekten Nepalorhynchus Osella, 1983 - én art
Slekten Orothreptes Perkins, 1900 - 2 arter
Slekten Pacindonus Kuschel, 1999 - 13 arter
Slekten Pentarthrocis Lea, 1922 - én art
Slekten Pentarthrum Wollaston, 1854 - ca. 150 arter
Slekten Proconus Broun, 1883 - 2 arter
Slekten Promicrocossonus Voss, 1971 - én art
Slekten Rhinanisodes Zimmerman, 1942 - én art
Slekten Sphinctocephalus Heller, 1916 - én art
Slekten Stenopentarthrum Champion, 1914 - én art
Slekten Stenotrupis Wollaston, 1873 - 40 arter
Slekten Tanysoma Broun, 1909 - 3 arter
Slekten Temnorrhamphus Champion, 1914 - 2 arter
Slekten Terminus Zimmerman, 1966 - én art
Slekten Torostoma Broun, 1909 - én art
Slekten Touropsis Broun, 1909 - 2 arter
Slekten Trapezirrhynchus Champion, 1914 - én art
Slekten Tychiodes Wollaston, 1873 - 3 arter
Slekten Tychiosoma Wollaston, 1873 - 2 arter
Slekten Xenosomatium Wollaston, 1873 - én art
Slekten Zenoteratus Broun, 1909 - 4 arter
Referanser
Eksterne lenker
Snutebiller
Biller formelt beskrevet i 1866
|
1096184
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Luke%2C%20Patient%20Provider
|
Luke, Patient Provider
|
Luke, Patient Provider er en amerikansk stumfilm fra 1916.
Medvirkende
Harold Lloyd som Luke
Bebe Daniels
Snub Pollard
Charles Stevenson
Billy Fay
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1916
|
35641
|
https://fo.wikipedia.org/wiki/Ensk%20m%C3%ADl
|
Ensk míl
|
Ein ensk míl ella millumtjóða míl (á enskum international mile, ofta skeivt umsett til altjóða míl) er 1 609,344 metrar. Ein amerikonsk míl (U.S.Survey mile) er næstan tað sama, 1 609,34722 metrar ella 2 millióntapartar longri enn ein ensk míl.
Enska mílin verður við hvørt nevnd mile, úttalað meil, eftir enska heitinum.
Mátieindir
|
914397
|
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98ysleb%C3%B8%20Station
|
Øyslebø Station
|
Øyslebø Station (Øyslebø holdeplass) var en jernbanestation på Sørlandsbanen, der lå i Marnardal kommune i Norge. Stationen åbnede som trinbræt omkring 1944. Den bestod af et spor og en perron med et læskur af træ. Den lå på kanten af en skov ved Sjævesland, på den modsatte side af Mandalselven i forhold til byområdet Øyslebø.
I 2006 blev der udarbejdet en risikoanalyse for seks stationer, hvor der blev peget på problemer med for korte perroner. På de fem af dem blev problemet efterfølgende løst, men den sjette, Øyslebø, vurderedes at være for vanskeligt at opgradere, og den blev derfor nedlagt.
Eksterne henvisninger
Noter
Stationer på Sørlandsbanen
Nedlagte jernbanestationer i Norge
Etableret i 1944
Jernbanestationer i Agder
|
27811
|
https://is.wikipedia.org/wiki/Steingr%C3%ADmur%20Thorsteinsson
|
Steingrímur Thorsteinsson
|
Steingrímur Thorsteinsson (19. maí 1831-21. ágúst 1913) var rektor (skólastjóri) Lærða skólans 1872-1913.
Steingrímur fæddist á Arnarstapa á Snæfellsnesi. Hann varð stúdent úr Lærða skólanum í Reykjavík 1851 og sigldi síðan til Kaupmannahafnar og settist í Hafnarháskóla. Þar hóf hann nám í lögum en hætti því og lagði stund á fornmálin (grísku og latínu), sögu og norræn fræði. Hann kom til Íslands 1872 og gerðist þá kennari við Lærða skólann í Reykjavík og varð að lokum rektor hans og því embætti hélt hann til dauðadags.
Steingrímur var mikilvirkur þýðandi og sneri meðal annars á íslensku Þúsund og einni nótt og þýddi Ævintýri og sögur eftir H. C. Andersen. Þá þýddi hann fjölda ljóða eftir ýmis frægustu skáld Evrópu og orti sjálfur í anda rómantísku stefnunnar. Var hann eindreginn fylgismaður Jóns Sigurðssonar í þjóðfrelsisbaráttunni og sýnir kvæði hans Vorhvöt vel afstöðu hans í stormum þeirra átaka.
Sonur Steingríms var Haraldur Hamar rithöfundur.
Heimild
Sýnisbók íslenskra bókmennta frá 1550 til 1900, Kristján Eiríksson tók saman, Reykjavík 2003.
Tenglar
„Steingrímur Thorsteinsson - aldarminning“; grein í Lesbók Morgunblaðsins 1931
„Þýðingar Steingríms á Petöfi“; grein í Lesbók Morgunblaðsins 1988
Íslensk skáld
|
1607095
|
https://no.wikipedia.org/wiki/Roppestad%20%28N%C3%B8tter%C3%B8y%29
|
Roppestad (Nøtterøy)
|
Roppestad er et gardsbruk og et omkringliggende boligområde langs Oserødveien mellom Bergan og Oserød øst på Nøtterøy i Færder kommune i Vestfold.
Navnet kommer sannsynligvis fra gammelnorsk Rapastaðir, med ukjent betydning. Det ble skrevet Rappestadt i 1593 og Rabastad i 1643.
Nordøst for Roppestad ligger Roppestadkollen, hvor det er planlagt 70–80 nye boliger.
Referanser
Eksterne lenker
Faktaark hos Kartverket
Nøtterøys geografi
Gårder i Færder
Bosetninger i Færder
|
98850
|
https://is.wikipedia.org/wiki/Hinrik%204.%20Englandskonungur
|
Hinrik 4. Englandskonungur
|
Hinrik 4. (3. apríl 1366 – 20. mars 1413) var konungur Englands frá 1399 til dauðadags. Hann var af Lancaster-grein Plantagenet-ættar og var fyrsti konungur Englands af þeirri grein. Hann var fæddur í Bolingbroke-höll í Lincolnshire og var yfirleitt kenndur við hana áður en hann varð konungur og kallaður Henry (af) Bolingbroke.
Uppruni
Faðir hans, John af Gaunt, var þriðji sonur Játvarðar konungs 3. en móðir hans var fyrsta kona Johns, Blanche, dóttir og erfingi hertogans af Lancaster, auðugasta manns Englands. Hertoginn átti ekki son og eldri systir Blanche dó barnlaus svo að titlar og eignir féllu í skaut tengdasonar hertogans.
Hinrik átti tvær eldri alsystur; Filippa varð drottning Portúgals, kona Jóhanns 1., en Elísabet giftist hertoganum af Exeter. Katrín hálfsystir hans var drottning Kastilíu, kona Hinriks 3. Með hjákonu sinni, Katherine Swynford, átti John af Gaunt fjögur börn sem voru svo gerð skilgetin þegar hann giftist Katherine eftir lát miðkonu sinnar. Þau báru öll ættarnafnið Beaufort.
Henry Bolingbroke
Elsti sonur Játvarðar 3. og bróðir Johns af Gaunt, Játvarður svarti prins, lést árið 1376 og lét eftir sig níu ára son, Ríkharð. Ári síðar dó Játvarður og Ríkharður varð konungur, tíu ára að aldri. John föðurbróðir hans var valdamesti maður landsins næstu árin. Frændurnir Ríkharður og Hinrik voru nær jafnaldrar og voru leikfélagar í æsku en seinna slettist upp á vinskapinn og Hinrik tók þátt í uppreisn gegn konunginum árið 1387. Ríharður lét hann þó ekki gjalda þess.
Á árunum 1390-1392 fór Hinrik ásamt hópi riddara í tvær krossferðir til Litháen með Þýsku riddurunum, sem voru að reyna að ná Vilnius á sitt vald, en tókst það ekki. Á árunum 1392-1393 fór Hinrik svo í pílagrímsferð til Jerúsalem.
Samband Hinriks og konungsins var áfram ótryggt og árið 1398 skoraði Thomas de Mowbray, hertogi af Norfolk, Hinrik á hólm þar sem hann taldi að orð sem hann hafði látið falla um stjórnarhætti konungs jafngiltu landráðum. Ekki kom þó til einvígis þar sem Ríkharður 2. tók í taumana og rak báða úr landi með samþykki Johns af Gaunt.
Ríkharði velt úr sessi
Þegar John af Gaunt dó ári síðar ógilti Ríkharður skjöl sem hefðu gert Hinrik kleift að erfa lendur hans beint og gerði Hinrik ljóst að hann þyrfti að biðja um að fá þær aftur. Eftir nokkra umhugsun gerði Hinrik bandalag við Thomas Arundel, áður erkibiskup af Kantaraborg, sem hafði verið sviptur embætti og rekinn í útlegð fyrir þátttöku í uppreisnininni 1387. Þeir héldu til Englands þegar Ríkharður konungur var í herleiðangri á Írlandi og tókst að afla sér nægs stuðnings til að velta Ríkharði úr sessi og stinga honum í dýflissu, þar sem hann dó nokkru síðar og var sennilega sveltur í hel. Hinrik lýsti svo sjálfan sig konung og var krýndur 13. október 1399.
Í raun hefði Edmund Mortimer, jarl af March, átt að taka við ríkinu þegar Ríkharður 2. var þvingaður til að segja af sér þar sem hann var kominn af næstelsta syni Játvarðar 3., Lionel af Antwerpen, en Hinrik og fylgismenn hans lögðu áherslu á að Hinrik væri kominn af Játvarði 3. í beinan karllegg en erfðalína jarlsins af March væri um kvenlegg þar sem hann væri kominn af dóttur Lionels. Auk þess var Edmund aðeins sjö ára en Hinrik átti fjóra syni sem komnir voru á legg og því mátti gera ráð fyrir að hann væri búinn að tryggja ríkiserfðirnar. Þegar erfðadeilurnar sem leiddu til Rósastríðanna hófust síðar voru þær hins vegar ekki við Mortimer-ættina, heldur York-ættina, afkomendur Edmund af Langley, hertoga af York og yngsta sonar Játvarðar 3.
Hinrik konungur
Hinrik fékk þó lítinn frið á konungsstóli því að fyrstu tíu árin þurfti hann að kljást við stöðugar uppreisnir og skæruhernað, þar á meðal við Owain Glyndŵr, sem lýsti sig prins af Wales árið 1400, og uppreisn Henry Percy, jarls af Norðymbralandi. Stöðugt gekk orðrómur um að Ríkharður 2. væri enn á lífi og kynti það undir uppreisnunum. Sá sem átti mestan þátt í að bæla niður uppreisnirnar var krónprinsinn, Hinrik, sem reyndist öflugur herforingi og náði í reynd völdunum að mestu af föður sínum síðustu árin.
Hinrik var heilsuveill síðustu æviárin, þjáðist bæði af alvarlegum húðsjúkdómi og fékk svo nokkrum sinnum bráð köst af óþekktum sjúkdómi sem drógu hann að lokum til dauða.
Fjölskylda
Fyrri kona Hinriks var Mary de Bohun (um 1368 – 4. júní 1394), dóttir jarlsins af Hereford. Þau áttu sex börn: Hinrik 5., Thomas, hertoga af Clarence, John, hertoga af Bedford, Humphrey, hertoga af Gloucester, Blönku, sem giftist Loðvík 3. kjörfursta af Pfalz, og Filippu, sem giftist Eiríki af Pommern og varð drottning Danmerkur, Svíþjóðar, Noregs og Íslands.
Mary lést 1394 og varð því aldrei drottning. Hinrik var ekkjumaður í níu ár en 7. febrúar 1403 giftist hann að nýju Jóhönnu af Navarra, dóttur Karls 2. af Navarra, sem var þá ekkja eftir Jóhann 5. hertoga af Bretagne, og sjö barna móðir. Þau áttu einn son sem dó ungur.
Heimildir
Hundrað ára stríðið
Konungar Englands
Lancaster-ætt
Plantagenetætt
|
3947175
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Krim%20oblast
|
Krim oblast
|
Krim oblast var ett oblast inom Ryska SFSR åren 1945-54 och inom Ukrainska SSR 1954-1991.
Den 30 juni 1945 ombildades den Autonoma socialistiska sovjetrepubliken Krim till ett oblast inom Ryska SFSR. Ett dekret som stadfäste detta samt deportationerna av krimtatarer utfärdades den 25 juni 1946.
I Jalta på södra Krim hölls i februari 1945 Jaltakonferensen mellan de allierade ledarna Churchill, Roosevelt och Stalin i andra världskrigets slutskede.
Den 19 februari 1954 överfördes Krims oblast från RSFSR till Ukrainska SSR, enligt Högsta sovjets dekret på grund av "geografisk, ekonomisk och kulturell närhet till Ukraina". Överlåtelsen presenterades av den ukrainskt uppväxte sovjetledaren Nikita Chrusjtjov som en gåva till ukrainarna.
Det var då en betydelselös gest inom ramen för Sovjetunionen. Den hade dock en viktig historisk bakgrund. Man ville hugfästa årsdagen 300 år efter fördraget i Perejaslav 1654 och unionen som då ingicks mellan zaporozjjekosackernas ledare, Bogdan Chmelnitskij och Tsarryssland, så att Lillryssland (en del av dagens Ukraina) övergick från Polen till Tsarryssland.
Överlämnandet bröt mot de dåvarande konstitutionerna för RSFSR (från 1937) och Sovjetunionen (från 1936). De instanser inom RSFSR som fattade besluten hade enligt republikens dåvarande grundlag inga befogenheter för att göra detta. Enda sättet att ändra RSFSR:s territorium skulle ha varit en folkomröstning inom RSFSR, vilket inte genomfördes. Staden Sevastopol hade dessutom genom en ukas den 29 oktober 1948 klassats som underställt republikanskt styre (d.v.s. direkt under Moskva) och hade egen administration och budget. Enligt den ryska sidan idag omfattades inte Sevastopol av överlämnandetexten från 1954.
Efter Sovjetunionens upplösning förklarade Ryska parlamentet Sevastopol som ryskt territorium, ett beslut som ogiltigförklarades både av Rysslands då nya president Boris Jeltsin och av FN:s säkerhetsråd. Slutgiltigt blev Sovjetunionen uppdelat så att de tidigare sovjetrepublikerna blev nya självständiga nationer och Krim blev därmed en del av det nya landet Ukraina.
Krimtatarerna återfick gradvis vissa av sina rättigheter efter Stalins död 1953. Slutligen fick de den 5 september 1967 officiellt erkännande och var då inte längre att betraktas som förrädare. Då var flertalet bosatta i Uzbekiska SSR och de fick inte lov att återvända till Krim förrän den 14 november 1989. På fyra år återvände cirka 250 000 krimtatarer, vilket är ungefär hälften av det totala antalet i det forna Sovjet.
Källa
Krim
Sovjetunionens historia
Stater och territorier bildade 1945
Stater och territorier upplösta 1991
|
197972
|
https://nn.wikipedia.org/wiki/Gus%20Dudgeon
|
Gus Dudgeon
|
Angus Boyd «Gus» Dudgeon () var ein engelsk plateprodusent, mest kjend for dei mange Elton John-platene han produserte.
Han byrja å arbeide ved Decca sitt Olympic Studios i Baker Street i London som assistent og vart etter kvart lydteknikar der. Som lydteknikar arbeidde han mellom andre med The Artwoods, Bruce Channel, Davy Graham og Shirley Collins. Tidlege popsuksessar var mellom andre The Zombies sin «She's Not There» (1964) og John Mayall sitt Blues Breakers with Eric Clapton (1966). Han hjelpte til på prøvespelinane til Tom Jones og The Rolling Stones. Han vart til slutt medprodusent på Ten Years After sitt debutalbum i 1967. Kring same tid produserte han òg the Bonzo Dog Band-albuma The Doughnut in Granny's Greenhouse og Tadpoles. Dudgeon produserte òg to album for Elkie Brooks: Pearls og Pearls Two. Han er òg kjend for å ha produsert hitsingelen til David Bowie, «Space Oddity» (1969).
I 1970 byrja han å arbeide med Elton John og produserte mange av albuma hans. Han var stundom òg kritisk til musikken til John.
Andre artistar Dudgeon arbeidde med var Audience, Chris Rea, Ralph McTell, Lindisfarne, Joan Armatrading, Elkie Brooks, Fairport Convention, Sam Gopal Dream, The Sinceros, The Beach Boys, Mary Wilson, Steeleye Span, XTC, Menswear og The Frank and Walters.
Dudgeon døydde i ei bilulukke nær Reading den 21. juli 2002 i lag med kona Sheila. Han sovna køyrande på veg heim frå ein fest og kræsja i ei grøft og drukna.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Gus Dudgeon» frå , den 26. oktober 2011.
Bakgrunnsstoff
Intervju med Gus Dudgeon i 2001
Engelske plateprodusentar
Døde i trafikkulukker
|
271191
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Henri%20La%20Fontaine
|
Henri La Fontaine
|
Henri La Fontaine (22. april 1854 – 14. maj 1943) var en belgisk international jurist og præsident for Det internationale Fredskontor 1907-1943 og modtager af Nobels fredspris i 1913.
La Fontaine studerede jura ved Bruxelles' frie universitet og blev advokat i 1877. Han opbyggede et ry som autoritet i international jura og blev i 1893 professor inden for dette område på Bruxelles' frie universitet. To år senere blev han valgt ind i det belgiske senat for socialistpartiet, og han fungerede som formand for senatet i perioden 1919-1932.
Henri La Fontaine var allerede tidligt i Det internationale Fredskontors eksistens blevet interesseret i dets rolle i verden, og han var medvirkende til kontorets afholdelse af Haag-fredskonferencerne i 1899 og 1907. Han var medlem af den belgiske delegation til Paris-fredskonferencen i 1919 og til stiftelsen af Folkeforbundet (1920-21). I sine bestræbelser på at skabe verdensfred grundlagde han Centre Intellectuel Mondial og foreslog etableringen af verdensskole, verdensuniversitet, verdensparlament og en international domstol. Han var med til at grundlægge Institut de Bibliographie (som senere blev til International Federation for Information and Documentation).
Han skrev endvidere en række juridiske håndbøger og en bog om historien om international voldgift. Han var frimurer og medlem af logen Les Amis Philanthropes i Bruxelles.
Eksterne henvisninger
Nobelkomiteens informationer om La Fontaine
Modtagere af Nobels fredspris
Jurister fra Belgien
Nobelprismodtagere fra Belgien
Professorer fra Belgien
Bibliografer
|
169080
|
https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8jt%20p%C3%A5%20en%20gren%20en%20krage
|
Højt på en gren en krage
|
"Højt på en gren en krage" er en dansk børnesang. Teksten er oversat fra tysk af Johan Ludvig Heiberg. Melodien er en tysk folkemelodi (Auf einem baum ein kuckuck). Sangen er et godt eksempel på en sang, der går i den relativt usædvanlige taktart fem fjerdedele, som næsten ingen almenkendte sange.
Fra sangens tekst tog den danskfødte tryllekunstner Harry August Jansen frasen "Sim Sala Bim", som blev hans varemærke på scenen.
Indhold
Handlingen i sangen er ret begrænset til en krage, der sidder i et træ og bliver skudt ned af en jæger, hvilket den dør af. Der ligger en sympati med kragen i sangen, hvis melodi dog ikke gør sangen videre seriøs. Sangen kan have til hensigt at fremme børns dyrevenlighed.
Sangens opbygning
Sangen er opbygget i fire strofer, der hver består af tre vers: én linje med versets indhold, en omkvædslignende linje med remsen "sim saladim bamba saladu saladim" og gentagelse af den første linje plus ét ord, der afslutter verset. For eksempel "Nu er den stakkels krage – død".
Teksten har ingen rim.
Brug
Sangen bliver stadig sunget blandt børn, der bl.a. lærer den i børnehaver. Dens relativt enkle melodi og opbygning gør det let at lære den.
Sangen er desuden brugt af Lille Per i filmen Far til fire i byen fra 1956.
Referencer
Børnesange
|
138992
|
https://is.wikipedia.org/wiki/Mario%20Haas
|
Mario Haas
|
Mario Haas (fæddur 16. september 1974) er austurrískur fyrrverandi knattspyrnumaður. Hann spilaði 43 leiki og skoraði 7 mörk með landsliðinu.
Tölfræði
Tenglar
National Football Teams
Austurrískir knattspyrnumenn
|
723376
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Nicolaus%20Wolff
|
Nicolaus Wolff
|
Nicolaus Wolff (5. februar 1762 i København – 1813 i Dresden) var en dansk maler.
Karriere
Vinder alle medaljer
Hans forældre var snedkermester Nicolaus Wolff og Maria Magdalene Hausschildt. Han var elev af Mandelberg og Abildgaard og besøgte Kunstakademiet, hvor han 1779 vandt den lille, 1781 den store sølvmedalje og endnu samme år den lille guldmedalje. I 1783 konkurrerede han forgæves til den store guldmedalje, men to år efter vandt han den for opgaven Christus uddriver de handlende af Templet (Johannesevangeliet 2, 13-17). Dette billede var ikke meget betydeligt, omend en anmelder fandt det "temmelig i den historiske Stil". Han var den første til at hele studieforløbet og vinde alle fire medaljer. De to bevarede medaljearbejder er præget af kunstneriske lån, både fra Abildgaard og ældre italiensk og fransk kunst.
Protegeret af Reventlow
Fra sommeren 1789 kunne Wolff, takket være gehejmestatsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow, tilbringe et par år som familiemaler på Pederstrup. Reventlow bestilte et stort gruppebillede af hele familien, og en skitse, der viser ministeren selv, hans hustru, deres otte børn og børnenes amme er bevaret. Derimod er selve maleriet gået til grunde, og kun et ufuldført portræt af den lille Charlotte Reventlow kan antages at være et bevaret brudstykke af det store lærred. Wolffs malestil i disse portrætter når aldrig, trods indflydelsen fra både Juel og Abildgaard, ud over en ubehjælpsom tyngde.
Armod i Dresden og selvmord
Wolff fik også sysselsættelse på forskellig måde i København (jfr. Thorvaldsen), indtil han fra oktober 1792 opnåede Akademiets rejsestipendium, foreløbig på tre år med et tillæg af 100 rigsdaler årligt af Fonden ad usus publicos. Ved nytår 1793 rejste han til Dresden, hvor han lagde sig efter portrætmaleriet "for at have noget at leve af, naar han kom hjem". Han blev imidlertid i Dresden, men kom ved sit uordentlige levned i så trængende kår, at han allerede i 1795 tiggede Kunstakademiet "om en liden Gave af dets Fattigkasse til Hjælp til Livets Ophold". Akademiet tog tværtimod deraf anledning til at nægte ham stipendiets forlængelse efter de tre års forløb, men lod sig dog i 1796 røre til at give ham et års tillæg, uagtet det ikke syntes godt om hans hjemsendte arbejder, en altertavle til grev Reventlow på Pederstrup og En sovende Amor. Han synes at have haft talent, men at have ødelagt det ved sin uordentlige vandel. I Dresden, hvor han forblev, uagtet han 1802 fik 200 rigsdaler til hjemrejsen af den nævnte fond, malede han historiske kompositioner, billeder efter Wielands Oberon, Agathon og lignende værker, og hutlede sig således igennem til 1813, da han skød sig en kugle i livet. Han var ugift.
Værker
Salomon lader Pagtens Ark opsætte i Templet (1781, lille guldmedalje, Kunstakademiet)
Saul rådfører sig med Samuels skygge (skitse 1783 til store guldmedalje, ikke antaget og ikke kendt)
Kristus uddriver de handlende af templet (1785, store guldmedalje, Kunstakademiet)
Udkast til figurerne Danmarks og Norges skytsguder, og Fama på Jødernes Æresport i anledning af kronprinsesse Maries indtog i København 1790 (arkitekt Andreas Kirkerup, figurerne modelleret af Bertel Thorvaldsen)
Udkast til relief i gavlen på Amaliegade 49, København (tidligere nr. 43, 1790, relieffet modelleret af Bertel Thorvaldsen)
Gehejmestatsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow og hans hustru omgivet af deres otte børn og ammen Lolo (Lola Hansen, 1790, skitse til stort, senere ødelagt maleri, Reventlow-Museet Pederstrup)
Christian Ditlev Frederik Reventlow (1790, Reventlow-Museet Pederstrup)
Ammen Lolo (Lola Hansen) med Einar Ditlev Reventlow (1790, Reventlow-Museet Pederstrup)
Conrad Ditlev Cai og Ernst Christopher Ditlev Reventlow med hunden Nona (1790, Reventlow-Museet Pederstrup)
Charlotte Augusta Agnes Reventlow (omkring 1792, ufuldført, antagelig udskåret del af det ovennævnte store familiebillede, Reventlow-Museet Pederstrup)
Titelvignet til Peter Friderich Suhm: Samlede Skrifter VIII, 1792.
Kvinderne ved graven (1794, altertavle i Vesterborg Kirke)
Amor der vækkes af Psyche (1796, tidligere tilskrevet J.G. Wahl, 1864-1980 på Amalienborg, Statens Museum for Kunst)
Tilskrivninger:
Tre dørstykker med emner fra Iliaden: Kampen mellem Menelaos og Paris; Hektors afsked med Andromache; Priamos bønfalder Achilles om at få Hektors lig udleveret (1790, Reventlow-Museet Pederstrup)
Kilder
Malere fra Danmark
Personer fra København
Kunstnere der har begået selvmord
Danskere i 1700-tallet
Danskere i 1800-tallet
Portrætmalere
Historiemalere
|
13752
|
https://is.wikipedia.org/wiki/Halastjarna
|
Halastjarna
|
Halastjörnur eru smá himintungl, sem ganga á sporbaugum um sól. Þær eru úr ís, gasi og ryki og eru taldar hafa orðið til á svipuðum tíma og sólkerfið í heild sinni. Halastjörnur skiptast í tvo hópa eftir umferðartíma sínum um sól. Halastjörnur með stuttan umferðartíma (innan við 200 ár) kallast períódískar stjörnur eða skammferðarhalastjörnur. Þekktasta stjarnan í þessum hópi er Halley eða halastjarna Halleys. Stjörnur með langan umferðartíma (yfir 200 ár) kallast langferðarhalastjörnur. Dæmi um slíka stjörnu er Hale-Bopp. Sporbaugar halastjarna eru yfirleitt mjög ílangir þannig að í sólnánd eru þær mjög nærri sólu, jafnvel langt innan við braut Merkúrs, en í sólfirð hverfa þær út í rökkur útgeimsins utan við braut Júpíters og sjást þá ekki nema í öflugustu stjörnusjónaukum eða alls ekki.
Þegar halastjarnan nálgast sól fer ísinn á yfirborði hennar að bráðna og gufa upp og ryk og gas fer að streym frá henni og mynda hjúp umhverfis kjarnann og hala út frá honum. Við þetta verður halastjarnan nógu björt til að greinast í sjónaukum á jörðinni eða sjást með berum augum. Halinn beinist alltaf í átt frá sólu. Stundum er hann tvískiptur, í ryk- og gashala.
Orðið halastjarna
Íslenska orðið halastjarna á sér ekki hliðstæðu í tungumálum nágrannalandanna. Í fornu máli notuðu menn alþjóðlega heitið kómeta. Orðið sést fyrst í kvæði sem Harmavottur heitir frá um 1630 og var ort um Tyrkjaránið 1627. Þar er minnst á halastjörnu sem sást árið 1618 og var talin vera einn af mörgum forboðum ránsins.
Orðið kómeta (enska: comet) er komið úr latínu og er þar dregið af gríska orðinu komē, sem þýðir höfuðhár. Aristóteles notaði fyrstur orðmyndina komētēs til að lýsa fyrirbrigðinu sem stjörnu með hár. Hið stjarnfræðilega tákn fyrir halastjörnu () sýnir þar af leiðandi hring með hala sem líkist hári.
Uppruni halastjarna
Skammferðarhalastjörnur eru flestar taldar koma frá svonefndu Kuiperbelti, en það er svæði sem inniheldur þúsundir eða milljónir íshnatta rétt fyrir utan braut Neptúnusar.
Langferðarhalastjörnurnar eru hins vegar taldar ættaðar úr svonefndu Oortskýi í útjaðri sólkerfisins.
Þekktar halastjörnur
Halastjörnur eru oftast kenndar við þá sem uppgötva þær, en meðal þekktra nafna eru: Halley, Shoemaker-Levy, Swift-Tuttle, Hale-Bopp og McNaught.
Tenglar
Stjörnufræðivefurinn: Halastjörnur
Stjörnufræðivefurinn: Deep Impact
Stjörnufræðivefurinn: Stardust
Stjörnufræðivefurinn: Rosetta
Halastjörnur, sólmyrkvar, eldgos og áreiðanleiki annála; grein í Árbók Hins íslenzka fornleifafélags 1989
Erlendir tenglar
ESA-Giotto
NASA-Stardust
NASA-Deep Impact
Annálaðar halastjörnur
Sólkerfið
|
8510
|
https://fo.wikipedia.org/wiki/Uetersen
|
Uetersen
|
Uetersen () er býur við ánna Pinnau í Kreis Pinneberg í Schleswig-Holstein, Týskland. Býurin er 11,43 km² til víddar. Har búgva 18,101 fólk (31. desember 2015). Býurin er fyrstu ferð nevndur í keldum frá 1224.
Útvortis ávísingar
uetersen.de - Heimasíða.
Býir í Týsklandi
|
575560
|
https://no.wikipedia.org/wiki/Joseph%20Zhou%20Jishi
|
Joseph Zhou Jishi
|
Joseph Zhou Jishi, C.M. (kinesisk: 周濟世 , pinyin: Zhōu Jìshì; født 23. januar 1892 i landsbyen Xiaoguangyang i fylket Gaocheng i Zhili i Kina, død 1972) var katolsk biskop av Baoding sør for Beijing, og senere erkebiskop av Nanchang i Jiangxi i Kina.
Han ble medlem av lasaristenes prestekongregasjon i ung alder og ble presteviet i 1919 i Beijing. Han var filosofiprofessor ved seminaret i Beijing da han ble utnevnt til apostolisk vikar av Baoding den 2. august 1931. 18. juli 1946 ble han promovert til erkebispesetet Nanchang.
Han satt fengslet i mange år etter kommunistenes maktovertakelse i 1949 og døde i 1972.
Episkopalgenealogi
Hans episkopalgenealogi er:
Kardinal Scipione Rebiba (1504-1577)
Kardinal Giulio Antonio Santori (1532-1602) * bispeviet 1566
Kardinal Girolamo Bernerio (1540-1611) *1586
Erkebiskop Galeazzo Sanvitale (1566-1622) *1604
Kardinal Ludovico Ludovisi (1595-1632) *1621
Kardinal Luigi Caetani (1595-1642) *1622
Kardinal Ulderico Carpegna (1595-1679) *1630
Kardinal Paluzzo Paluzzi Altieri degli Albertoni (1623-1698) *1666
Pave Benedikt XIII (1649-1730) *1675
Pave Benedikt XIV (1675-1758) *1724
Pave Klemens XIII (1693-1769) *1743
Kardinal Marcantonio Colonna (1724-1793) *1762
Kardinal Hyacinthe-Sigismond Gerdil (1718-1802) *1777
Kardinal Giulio Maria della Somaglia (1744-1830) *1788
Kardinal Carlo Odescalchi (1785-1841) *1823
Kardinal Costantino Patrizi Naro (1798-1876) *1828
Kardinal Lucido Maria Parocchi (1833-1903) *1871
Kardinal Pietro La Fontaine (1860-1935) *1906
Kardinal Celso Benigno Luigi Costantini (1976-1958) *1921
Biskop Paul Léon Cornelius Montaigne, C.M. (1883-1962) *1925
Biskop Joseph Zhou Jishi (1892-1972) *1919
Linjen Rebiba
Referanser
Personer fra Shijiazhuang
Kinesiske katolske biskoper
Kinesiske vincentinere
Kinesiske medlemmer av katolske ordener
|
1081278
|
https://no.wikipedia.org/wiki/Pello%20Bilbao
|
Pello Bilbao
|
Pello Bilbao López de Armentia (født 25. februar 1990 i Gernika) er en spansk landeveissyklist. Han sykler for Team Bahrain McLaren.
Meritter
2007
4. etappe, Vuelta Pamplona
2010
Baskisk mester U23, landevei
2014
Klasika Primavera
2015
2. etappe, Vuelta a Castilla y León
6. etappe, Tour of Turkey
2016
2. etappe, Tour of Turkey
2018
1. etappe, Tour of the Alps
6. etappe, Critérium du Dauphiné
2019
1. etappe, Vuelta Ciclista a Murcia
7. og 20. etappe, Giro d'Italia
2020
Spansk mester på tempo
2021
4. etappe, Tour of the Alps
2022
3. etappe, Baskerland rundt
2. etappe, Tour of the Alps
4. etappe, Deutschland Tour
Referanser
Eksterne lenker
Spanske syklister
Personer fra Baskerland
Fødsler i 1990
Etappevinnere i Giro d'Italia
|
2606333
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Anacyrtoxipha%20albotibialis
|
Anacyrtoxipha albotibialis
|
Anacyrtoxipha albotibialis är en insektsart som först beskrevs av La Baume 1911. Anacyrtoxipha albotibialis ingår i släktet Anacyrtoxipha och familjen syrsor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Syrsor
albotibialis
|
28238
|
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98l-bong
|
Øl-bong
|
En øl-bong er den folkelige betegnelse for en anordning beregnet ved indtagelsen af øl under festlige og studentikose former.
Brug
En øl-bong betjenes ved at påfylde anordningen med øl i et kvantum af 0,33 - 3,0 liter gennem tragten, idet slangens nedre ende knibes sammen. Den nedre ende sættes til munden, idet tragten hæves. Trykket af øllet gør at den pludselige åbning af slangens nedre ende fører til at øllet indtages særdeles hurtigt.
Navngivning
Nogle brugere navngiver deres øl-bong, eksempelvis har rapbandet Humleridderne en sang om en øl-bong kaldet 'Bella'.
Kilder
Bong
|
958305
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Dorpenomloop%20Rucphen%202018
|
Dorpenomloop Rucphen 2018
|
Dorpenomloop Rucphen 2018 var den 42. udgave af cykelløbet Dorpenomloop Rucphen. Løbet var en del af UCI Europe Tour-kalenderen og blev arrangeret 11. marts 2018. Det blev vundet af danske Mikkel Bjerg fra .
Hold og ryttere
Danske ryttere
Resultater
Eksterne henvisninger
2018
UCI Europe Tour 2018
|
1290808
|
https://no.wikipedia.org/wiki/Barbara%20Tuchman
|
Barbara Tuchman
|
Barbara W. Tuchman (født Wertheim 30. januar 1912 i New York City i New York, død 6. februar 1989 i Greenwich i Connecticut) var en amerikansk historiker, forfatter og journalist.
Hennes gjennombrudd som en av Amerikas mest leste historikere kom i 1960-årene med The Guns of August, som gav henne Pulitzerprisen.
Bibliografi
1938: The Lost British Policy
1956: Bible and Sword: England and Palestine from the Bronze Age to Balfour
1958: The Zimmermann Telegram – om Zimmermanntelegrammet
1962: The Guns of August
1966: The Proud Tower: A Portrait of the World Before the War 1890–1914
1970: Stilwell and the American Experience in China, 1911–1945
1972: Notes from China
1978: A Distant Mirror: The Calamitous Fourteenth Century; oversatt til norsk som Et fjernt speil, det stormfulle 1300-tallet (1987)
1981: Practicing History
1984: The March of Folly: From Troy to Vietnam – A meditation on unwisdom (as distinct from stupidity) as a force in history
1988: The First Salute: A View of the American Revolution
Referanser
Eksterne lenker
Historikere fra USA
Forfattere fra USA
Journalister fra USA
Personer fra New York City
|
97765
|
https://no.wikipedia.org/wiki/Herzogliches%20Georgianum
|
Herzogliches Georgianum
|
Herzogliches Georgianum (det hertugelige Georgianum) er et katolsk presteseminar ved Ludwig-Maximilians-Universität (LMU) i München. Det ble grunnlagt i 1494 av hertug Georg den rike og er verdens nest eldste presteseminar.
Opprinnelig lå seminaret, i likhet med universitetet, i Ingolstadt. I mai 1800 flyttet det sammen med universitetet til Landshut og i oktober 1826 til München. Det holder til i en bygning rett overfor LMUs hovedbygning, som i likhet med denne ble tegnet av hoffarkitekten Friedrich von Gärtner. I bygningen befinner det seg også en samling sakral kunst fra det 11. til det 19. århundre.
Pave Benedikt XVI studerte ved Herzogliches Georgianum da han var prestekandidat fra 1949 til 1951.
Eksterne lenker
http://www.herzoglichesgeorgianum.de/
http://www.roehrner.de/georgianum/
Kultur i München
Presteseminarer
Etableringer i 1494
Byggverk i München
|
373220
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Black%20Rebel%20Motorcycle%20Club
|
Black Rebel Motorcycle Club
|
Black Rebel Motorcycle Club (B.R.M.C. som forkortelse) er et amerikansk alternative rock band fra San Francisco, Californien, som nu er baseret i Los Angeles.
Black Rebel Motorcycle Club blev dannet i 1998 af de to ungdomsvenner Peter Hayes og Robert Turner. De fik senere selskab af Nick Jago, der delte de tos interesse for støjende Indie rock. Navnet fik de fra den Marlon Brando-styrede motorcykelbande, der med oprejst pande indtog Californien i filmen 'The Wild One'.
I 1999 indspillede B.M.R.C. en demo, der endte med at blive et hit på Los Angeles-radiostationen KCRW. Rygtet om gruppen spredtes til England, hvor BBC en overgang havde demo-båndet som ugens plade. Dette førte bl.a. til, at Oasis' Noel Gallagher udråbte B.R.M.C. til sit favoritband.
Med dette var døren åbnet for gruppen, der i 2000 udsendte albummet 'B.R.M.C.'. Albummet blev modtaget med åbne arme af et rock-publikum, der strengt taget ikke havde hørt fandenivoldsk støjrock som dette i en årrække, og som derfor fuldt ud kunne identificere sig med titlen på gennembrudssinglen: 'Whatever Happened To My Rock'n'Roll (Punk Song)?'.
Den henkastede og nedbarberede guitar-rock var også i centrum på efterfølgeren 'Take Them On, On Your Own' fra 2003, der banede vejen for et internationalt gennembrud for rebellerne. Albummet, der var mindre eksperimenterende end forgængeren, viste en mere moden gruppe, der fornemt blandede det mere svævende med den rene upolerede britiske shoegazer-lyd.
Gruppens tredje album 'Howl', der udkom i 2005, fortsatte den udvikling 'Take Them ON, On Your Own' havde varslet. Væk var guitarstøjen og det opskruede tempo og i stedet var der givet plads til stærke country-, blues- og gospelreferencer.
Senest har Black Rebel Motorcycle Club udsendt albummet 'Baby 81', der markerer en tilbagevenden til de to første albums elektriske dyder.
Siden 2008 har danske/amerikanske Leah Shapiro været trommeslager i Black Rebel Motorcycle Club. Leah er født og opvokset i Århus, men flyttede til USA i 2001.
Black Rebel Motorcycle Club udsendte sit femte album, 'Beat The Devils Tattoo', i marts 2010. Albummets navn blev afsløret af bandet ved at tagge titlen med grafitti på billboards o.lign. i Los Angeles og så give clues på deres fansite, blackrebelmotorcycleclub.com.
Diskografi
Albums
2001: Black Rebel Motorcycle Club (album)
2003: Take Them On, On Your Own
2005: Howl
2007: Baby 81
2008: The Effects of 333
2010: Beat the Devil's Tattoo
2013: Specter at the Feast
2018: Wrong Creatures
Referencer
Black Rebel Motorcycle Club på DRs musikleksikon
Eksterne henvisninger
Officiel site
Fra DR's Musikleksikon
Rockgrupper fra USA
|
260793
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Centralbank
|
Centralbank
|
En centralbank er den institution, der forestår udstedelsen af penge og har hovedansvaret for valuta- og pengepolitikken i et land eller en gruppe af lande med fælles valuta, f.eks. Euroland. Nogle centralbanker er offentligt ejede, andre private. I praksis er der ringe forskel på de to ejerskabsmodeller, eftersom sidstnævntes profit i realiteten overføres til staten i form af skatter eller direkte overførsler. Som hovedregel er centralbanker "uafhængige" af det et samfunds demokratiske processer, og står således alene til ansvar overfor sig selv.
Det hører ofte til centralbankens primære opgaver at sørge for en lav og stabil inflation (ved at føre pengepolitik), stabilisere enten de indenlandske konjunkturer eller den nationale valuta, og sikre en sund finansiel sektor. Desuden kan centralbanken styre landets handel med fremmed valuta, administrere landets guldreserver og statens obligationer. Centralbanken fungerer desuden som udsteder af lån til den finansielle sektor, idet centralbanken ofte fungerer som bankernes bank.
Sveriges Riksbank regnes for at være verdens ældste centralbank, idet den blev oprettet af «Riksens Ständer» (rigsdagen) så tidligt som 1668. Riksbanken «ejes» af Riksdagen og er dermed uafhængig af regeringen.
Danmarks centralbank hedder Danmarks Nationalbank og blev oprettet i 1818.
|
82569
|
https://is.wikipedia.org/wiki/Ey%C3%B0ir
|
Eyðir
|
Eyðir getur átt við:
Eitthvað sem útrýmir
Eyðir, í forritun
Sjá einnig
bakteríueyðir
illgresiseyðir
kláðamaurseyðir
lyftieyðir
lykteyðir
meindýraeyðir
örverueyðir
stíflueyðir
sveppaeyðir
termítaeyðir
veirueyðir
|
549508
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Jens%20S%C3%B8ndergaards%20Museum
|
Jens Søndergaards Museum
|
Jens Søndergaards Museum kunstmuseum i landsbyen Ferring i området kaldet Bovbjerg i Nordvestjylland. Museet er indrettet i kunstneren Jens Søndergaards (1895-1957) sommerhus og atelier, som ligger ved Vesterhavet. Museet rummer en samling af nogle af Jens Søndergaards Bovbjergmalerier. Museet er i dag en del af Lemvig Museum
Historie
Søndergaard testamenterede i 1952 sit sommerhus og ”den i bygningen ved min død værende malerisamling” til den daværende Vandborg-Ferring Kommune. I 1957 døde Søndergaard og museet blev indviet 16. maj 1958. I løbet af de første 10 måneder havde museet 10.000 besøgende. Siden 1997 har Jens Søndergaards Museum været en del af det statsanerkendte Lemvig Museum.
Udstilling
Udstillingen består hovedsageligt af malerier af Søndergaard, men også af en del møbler og andet, der var i huset ved hans død.
Malerierne har hovedsageligt motiver fra Bovbjerg og Ferring.
Litteratur
Jens Søndergaards Testamente 1952, Lemvig Museum
Jens Søndergaard scrapbog, Heltborg Museum
Referencer
Eksterne henvisninger
Jens Søndergaards Museum
Lemvig Museum
Heltborg Museum
Kunstmuseer i Danmark
Lemvig Kommune
Museer i Region Midtjylland
Museer etableret i 1958
|
261857
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Trine%20Andersen%20%28forfatter%29
|
Trine Andersen (forfatter)
|
Trine Andersen (født 1969 i Sønder Nissum) er en dansk forfatter.
Trine Andersen debuterede i 1995 med novellesamlingen Hotel Malheureux som hun modtog BogForums Debutantpris for. Hun har desuden udgivet romanen Kompleks (1998), digtsamlingen Den nye verden (2001), romanen Elinor Marks fulde fem (2003), novellesamlingen Anden kønslig omgang (2005), børnebogen Sprint (2005) samt digtsamlingen På den anden side (2008). I 2011 udkom novellesamlingen Det ved vi ikke endnu, som samme år blev præmieret af Statens Kunstråd.
Og i 2015 udgav hun romanen Den røde jord i Mzuzu.
Trine Andersen er uddannet cand.phil. i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet 1996 og modtog Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 2008.
Trine Andersen har derudover modtaget Drassows legat (2017) og Autorernes Hæderspris (2012). I 2016 modtog hun et Literary Arts Residency fra Rockefeller Foundation og boede i den forbindelse en måned på fondets center i Bellagio, Italien.
Hun bor i dag i Farum.
Noter
Ekstern henvisning
Trine Andersens hjemmeside
Video af oplæsning fra samlingen "Det Ved Vi Ikke Endnu"
Romanforfattere fra Danmark
Børnebogsforfattere fra Danmark
Novelleforfattere fra Danmark
Digtere fra Danmark
Dansksprogede forfattere fra Danmark
Kvindelige forfattere i det 20. århundrede
|
72258
|
https://is.wikipedia.org/wiki/Georg%C3%ADskt%20lar%C3%AD
|
Georgískt larí
|
Larí (georgíska: ლარი; ISO 4217:GEL) er opinber gjaldmiðill Georgíu.
Gjaldmiðlar
Georgía
|
3932608
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Lista%20%C3%B6ver%20insj%C3%B6ar%20i%20Sverige%20med%20namn%20som%20slutar%20med%20-t%C3%A4rnan
|
Lista över insjöar i Sverige med namn som slutar med -tärnan
|
tärnan ingår i namnet på följande insjöar i Sverige som har Wikipedia-artikel:
Abborrtärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Bäcktärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Dragåstärnan, sjö i Sandvikens kommun och Gästrikland
Fäbodtärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Idtärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Marstrandstärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Mörttärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Nälltärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Per-Jonstärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Råtärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Stavtärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Stortärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Stortärnan (Årsunda socken, Gästrikland), sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Svarttärnan, sjö i Sandvikens kommun och Gästrikland
Tickseltärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Trolltärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Västra Svarttärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Ångstärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Östra Svarttärnan, sjö i Gävle kommun och Gästrikland
Se även
Lista över insjöar i Sverige med namn som slutar med -tärnen
Lista över insjöar i Sverige med namn som slutar med -tjärnet
Listor över Sveriges insjöar baserat på namn
|
65088
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Cocktail%20%28flertydig%29
|
Cocktail (flertydig)
|
Cocktail har flere betydninger:
Cocktail (drink) – en blandingsdrink
Cocktail (film) – en amerikansk film fra 1988.
Cocktail (dansk film) – dansk film fra 1937 af Emanuel Gregers.
Molotovcocktail – et primitivt våben.
|
669864
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Marie%20Knudsen
|
Marie Knudsen
|
Marie Rasmine Knudsen (født 31. marts 1850 i Slagelse, død 22. maj 1890 på Frederiksberg Hospital) var en dansk landskabsmaler.
Hun var datter af købmand, senere grosserer Rasmus Bang Knudsen (1817-1893) og Marie Dorthea Frederikke f. Fischer (1818-1854). Hun besøgte Vilhelm Kyhns tegneskole, debuterede på Decemberudstillingen på Charlottenborg 1881 og udstillede fra 1884 til 1889 på Charlottenborg Forårsudstilling en stor del landskaber, som oftest fra egne i Nordsjælland, samt et enkelt interiør (1885). Hun var også repræsenteret på Nordisk Kunstudstilling 1888. Samme år var Knudsen blandt de 23 kvinder, der underskrev et andragende til Rigsdagen om kvindelige kunstneres adgang til Kunstakademiet.
Hun døde ugift den 22. maj 1890 på Frederiksberg Hospital og er begravet på Garnisons Kirkegård.
Hendes værker har siden været udstillet på Kvindernes Udstilling i København 1895, på Raadhusudstillingen 1901 og på Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling i samme by 1920.
Værker
Haveparti (1884, Den Gamle By)
Grantræer (udstillet 1884)
Fra møllen ved Fuglevad (udstillet 1886)
September, gråvejrsdag (udstillet 1886)
Sommereftermiddag ved bondegård (udstillet 1887)
Fra Fredensdals skov (udstillet 1888)
Sommerdag i skoven (udstillet 1889)
Kilder
Personer fra Slagelse
Danskere i 1800-tallet
Malere fra Danmark
Landskabsmalere
|
874797
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Haver%20til%20Maver
|
Haver til Maver
|
Haver til Maver er en landsdækkende almennyttig forening, der arbejder for at styrke primært børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed. I praksis sker undervisningen i skolehaven på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk og i Bernstorff Slotshave i Gentofte Kommune, og via en lang række lokalforeninger fordelt over hele landet. Haver til Maver blev etableret i 2006 af Søren Ejlersen som også har stiftet Aarstiderne, og støttes af Nordea-fonden.
I alt er over 20 kommuner tilknyttet Haver til Mavers skolehaveundervisning, og over 8.000 børn, primært i 4-6. klasse, får jord under neglene i det som kaldes: "Jordens bedste klasselokale!".
I samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning og Institut for Uddannelse og Pædagogik/Aarhus Universitet har Haver til Maver udgivet kogebogen, MIT kokkeri som er udviklet, så børn og unge i alderen 10-16 år selv kan gå i køkkenet og lave mad. Siden lanceringen af MIT kokkeri i begyndelsen af 2015 er kogebogen delt ud til 152.000 skoleelever via 1.750 af landets skoler. Dermed rammer børne- og ungekogebogen MIT Kokkeri 80 pct. af alle skoler i Danmark.
Senest har Haver til Maver iværksat projektet BoGro, der på baggrund af erfaring med opstart af tre fælleshaver og køkkenaktiviteter skal udvikle nye veje til naboskab og gode liv i byerne.
Eksterne henvisninger
Haver til Mavers officielle websted
Haver
Undervisning
Foreninger fra Danmark
Etableret i 2006
|
363178
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Islandske%20adverbier
|
Islandske adverbier
|
Adverbier på islandsk kan kun gradbøjes, hvis overhovedet, men der findes en række måder at danne adverbier på og lige så mange måder for gradbøjningen. Desunden findes der en række irregulære adverbier. Når adverbier gradbøjes i det følgende, er rækkefølgen positiv-komparativ-superlativ uden nærmere forklaringer.
Først skaffes den uregelmæssige gradbøjning af vejen:
vel (godt) – betur – best.
illa (slet, ilde) – verr – verst.
lítið (lidt) – minna – minnst.
lítt (lidt) – miður – minnst.
mjög, mikið (meget) – meir (meira) – mest.
gjarna(n) (gerne) – heldur – helst.
varla (næppe) – síður – síst.
snemma (tidligt) – fyrr – fyrst.
En isoleret superlativ er hinst, ((til) sidst).
Kilder
Adverbier
|
270684
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Schwabiske%20Krig
|
Schwabiske Krig
|
Den Schwabiske Krig (Schwabenkrieg, også kaldet Schweizerkrieg i Tyskland og Engadiner Krieg) var en krig mellem det gamle Schweiziske forbund og det habsburgske fyrstehus.
Ekstern henvisning
Schweiz' historie
|
684942
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Southern%20League%201896-97
|
Southern League 1896-97
|
Southern League 1896–97 var den tredje sæson af den engelske fodboldliga Southern League. Ligaen havde deltagelse af 25 hold, der var opdelt i to divisioner med henholdsvis 12 og 13 hold, der hver spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. Division One blev vundet af Southampton St. Mary's FC, som dermed vandt ligaen for første gang.
Resultater
Division One
Division Two
Testkampe
De tre lavest placerede hold i Division One spillede testkampe mod de tre bedst placerede hold i Division Two om op- og nedrykning mellem divisionerne. Freemantle FC var det eneste Division Two-hold, der vandt sin testkamp, men klubben forlod ligaen efter testkampene, og dermed forblev deres modstandere, Northfleet FC i Division One.
Udvidelse af ligaen
Efter sæsonen blev følgende nye hold valgt ind i Division One:
Bristol City FC
Følgende to nye hold blev valgt ind i Division Two:
Royal Artillery FC
St. Albans FC
Kilder / eksterne henvisninger
Football Club History Database
RSSSF – Southern League
My Football Facts – Southern Football League 1894-95 to 1919-20
Noter
Sæsoner i Southern League
Fodbold i 1896
Fodbold i 1897
|
73190
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Hvirvell%C3%B8se%20dyr
|
Hvirvelløse dyr
|
Hvirvelløse dyr (invertebrata) betyder direkte "uden rygsøjle" eller "uden ryghvirvler" i modsætning til hvirveldyr. Denne gruppe indeholder med andre ord alle de dyr, der ikke har en rygrad. Det vil sige alt andet end fisk, padder, krybdyr, pattedyr og fugle findes i denne gruppe.
Sækdyr, trævlemunde og lancetfisk er rygstrengsdyr der ikke betegnes hvirveldyr.
Eksempler på dyr uden rygsøjle
Henvisning
Dyr
|
4918
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Falster
|
Falster
|
Falster er en dansk ø i den sydøstlige del af Danmark. Falster har et areal på 514 km² og er dermed Danmarks 6. største ø. Pr. 1. januar 2015 havde øen 42.328 indbyggere. Øen, der ligger ud til Østersøen, er en del af Region Sjælland og bliver administreret af Guldborgsund Kommune. Gedser Odde, der er det sydligste punkt i Danmark, ligger på Falster.
Den største by på øen er Nykøbing Falster, hvor mere en 40 % af øens befolkning er bosat. Andre byer inkluderer Stubbekøbing, Nørre Alslev og Gedser.
Falster er forbundet mod nord til Sjælland med to broforbindelser: Storstrømsbroen via Masnedø og Farøbroerne via Farø, der også giver adgang til Møn og Bogø. Øen er forbundet mod vest til Lolland med Guldborgbroen og Frederik d. 9's Bro over og Guldborgsundtunnelen under Guldborg Sund. Falster bliver ofte omtalt sammen med naboøen Lolland under navnet Lolland-Falster.
Historie
Navnet Falster menes at stamme fra oldtiden. Falster er formodentlig en afledning af enten faldan eller felhan (fællesgermansk) og betyder derfor enten 'Den foldede ø' eller 'Den skjulte ø'.
Fra middelalderen frem til 1766 var størstedelen af Falster i kronens eje. I Valdemars Jordebog listes alle sognene og de fleste byer på øen. Falsters to hovedbyer, Nykøbing og Stubbekøbing, blev begge grundlagt i slutningen af 1100-tallet. I middelalderen blev øen mærket af krige med venderne i 1158 og med Lübeck i 1253. En optælling i 1509 opregner kun 90 af de 110 landsbyer, som tidligere var kendt. Derudover medtager den også 29 nye bebyggelser, hovedsageligt langs kysterne.
I 1500-tallet var en del gårde ejet af adelen, men fra 1560 til 1630 blev de langsomt givet tilbage til kronen, der endnu engang kom til at eje hele øen. Falster kunne derfor gives som medgift til Frederik 3.s dronning Sophie Amalie, men som følge af de høje skatter der fulgte blev mange gårde efterfølgende forladt.
Falster blev forvaltet som kronens eje fra 1718 indtil 1766, da den blev solgt på auktion og delt op i ti store gårde, af hvilke fem fik nye store markområder. Men da markerne blev drevet via livegenskab af lokale bønder ledte dette til mange tvister.
Falster oplevede en betydelig økonomisk ekspansion efter 1880 med oprettelsen af andelsmejerier og slagterier og landbruget koncentreret om husdyrproduktion og foderafgrøder. Der skete også en stigning i dyrkningen af sukkerroer, som blev forarbejdet på sukkerfabrikken i Nykøbing. Mange sæsonarbejdere, især kvinder, fra Sverige og Polen kom til Falster for at hjælpe med at høste sukkerroer, og nogle af dem bosatte sig der.
Med den nye jernbane fra Orehoved til Nykøbing i 1872 og jernbanefærgerne til Masnedø (1884), og Warnemünde (1903) blev Falster efterhånden trafikknudepunkt. Dens position blev forstærket af opførelsen af Storstrømsbroen (1937) og Farøbroerne (1985).
Siden 1975 har Falster været præget af høj arbejdsløshed som følge af hårdere tider for både landbrug og industri.
Geografi
Falsters sydligste punkt, Gedser Odde, er Danmarks sydligste punkt. Falsters østligste punkt i Corselitze Storskov hedder Hestehoved. Dette er også et af de største skovområder på øen. Det nordligste punkt ligger ved Orehoved. Det højeste jordpunkt er Bavnehøj nær Nørre Vedby (44 moh.). De øverste 4,5 meter er imidlertid en gravhøj. Falsters – og faktisk hele Lolland-Falsters – højeste naturlige punkt var tidligere Ulbjerg (43 moh.), der lå nogle hundrede meter øst for Bavnehøj. Ulbjerg er nu bortgravet, og Bavnehøj udgør nu det entydigt højeste punkt.
Øen er omgivet af Guldborg Sund mod vest, Storstrømmen mod nord og Østersøen mod øst.
Tingsted Å løber fra midten af øen omkring Virket mod sydøst til Nykøbing Falster med udløb i Guldborg Sund. Sørup Å løber fra øst for Eskilstrup mod øst med udløb i samme sund.
Store dele af øen bruges til landbrug, og i en rapport fra Aarhus Universitet fra starten af 2015 blev Lolland-Falster nævnt som det sted i Danmark, hvor der blev brugt flest sprøjtemidler.
Demografi
Falster har 42.328 indbyggere (2015). Der er følgende byer på Falster:
Nykøbing Falster (16.503 indbyggere) (2015)
Nørre Alslev (2.414 indbyggere)
Stubbekøbing (2.305 indbyggere)
Nordbyen (1.661 indbyggere)
Væggerløse (1.334 indbyggere)
Idestrup (1.300 indbyggere)
Eskilstrup (1.082 indbyggere)
Gedser (907 indbyggere)
Horbelev (618 indbyggere)
Guldborg (579 indbyggere, heraf 474 på Lolland)
Orehoved (513 indbyggere)
Ønslev (423 indbyggere)
Systofte Skovby (361 indbyggere)
Horreby (315 indbyggere)
Sønder Vedby Skovhuse (280 indbyggere)
Øster Kippinge (260 indbyggere)
Vålse (230 indbyggere)
Hasselø Plantage (227 indbyggere)
Tingsted (216 indbyggere)
Nørre Vedby (133 indbyggere)
Indbyggertal er pr. 1. januar 2003, hvis ikke andet er anført.
Transport og infrastruktur
Motorvejen E47 forbinder Lolland og Falster via Guldborgsundtunnelen, og Farøbroerne giver adgang til Sjælland. E55 går fra afkørsel 44 mod syd igennem Nykøbing og videre til Gedser, hvor færgeruten Gedser-Rostock giver forbindelse til Tyskland. Sekundærrute 153 går fra Lolland igennem Guldborg og videre til Orehoved via Storstrømsbroen over Masnedø og til Vordingborg. Falster er forbundet med Lolland tre steder; Guldborgbroen, Guldborgsundtunnellen og Frederik d. 9's Bro ved Nykøbing Falster.
I et regionalt udviklingsperspektiv har det haft betydning, at det var linjeføringen over Farø, der blev valgt, og ikke Orenæslinjen eller Masnedølinjen. Derved blev Falster knyttet tættere sammen ikke blot med Sjælland, men også med Møn og Bogø.
Øens jernbane bliver drevet af DSB og der er regelmæssig forbindelse til København via Ringsted over Storstrømsbroen. Internationale tog fra København til Hamborg (via jernbanefærgen mellem Rødby og Puttgarden) standser på Nykøbing F Station, hvorfra der også er forbindelse til Nakskov med Lollandsbanen. Tidligere har der eksisteret flere mindre jernbaner som Gedserbanen og Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen, der begge gik til Nykøbing Falster.
Der er busforbindelser fra Nykøbing til andre byer og landsbyer på både Falster, Lolland, Møn og Sjælland.
I 2017 åbnede Storstrøm Fængsel som landets nyeste fængsel med plads til omkring 250 indsatte.
Kultur
Falster har mange lystbådehavne, sandstrande og cykelruter, der tiltrækker turister fra især Tyskland. En af de mest populære destinationer er Marielyst på østkysten, der har et stort sommerhusområde og lange sandstrande.
Nykøbing Falster har en del attraktioner, hvoraf den mest populære ubetinget er Middelaldercentret, der egentlig ligger på Lollandsiden af Guldborg Sund i Sundby. Museet er opbygget som en middelalderby med rekonstruerede huse og viser et udsnit af en typisk dansk købstad omkring år 1400. Det blev grundlagt i anledning af Nykøbing Falsters 700 års jubilæum i 1989. Inde i selve Nykøbing er den gamle del af byen med gågaden, Klosterkirken, der blev grundlagt i 1419 og bymuseet Falsters Minder en del af attraktionerne. Derudover findes der flere mindre museer i byen.
Spredt udover øen ligger også mindre museer som Danmarks Traktormuseum i Eskilstrup, Det Sorte Geomuseum i Gedser, bymuseet og Stubbekøbing Motorcykel- og Radiomuseum i Stubbekøbing. Der findes også to dyreparker på øen; Guldborgsund Zoo i Nykøbing og Krokodille Zoo i Eskilstrup, der har den største samling af krokodiller og alligatorer i Europa.
Kendte falstringer
Født eller bosiddende på Falster.
Marie Grubbe (1643–1718), adelsfrue
B.S. Ingemann (1789–1862), salmedigter og forfatter
Frederik Magle (f. 1977), komponist, organist og pianist
Claus Meyer (f. 1963), kok
Gert Petersen (1927–2009), politiker og journalist
Mads Reinholdt Rasmussen (f. 1981), roer
Knud Romer (f. 1960), forfatter og reklamemand
Svend S. Schultz (1913–1998), komponist og dirigent
Mick Øgendahl (f. 1973), stand-up-komiker
Esben Hansen (f. 1981), tidl. professionel fodboldspiller
Peter Hugge (f. 1963) Forfatter og dramatiker
Jonas Kamper (f. 1983) fodboldspiller i Randers fc
Jørgen Peter Müller (1866-1938), idrætsperson
Peter Freuchen (1886-1957), journalist, forfatter og opdagelsesrejsende
Se også
Liste over beboede danske øer
Litteratur
Holger Hjelholt, Falsters Historie (2 bind), Lolland-Falsters Historiske Samfund, 1934-35.
Referencer
Eksterne henvisninger
Danmarks Statistik – statistikbanken.dk
|
863801
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Krybeklokke
|
Krybeklokke
|
Krybe-Klokke (Campanula portenschlagiana) er en art af blomstrende planter i klokke-slægten, som er hjemmehørende i de Dalmatiske bjerge i Kroatien. Det er en lavtvoksende stedsegrønne staude med lilla blomster om sommeren.
Planten er omkring 10 cm høj og 30-50 cm bred med hjerteformede blade. Blomsterne er lilla til blå, tragtformede og har fem kronblade. Blomster kan bestøves af biller, fluer, bier og sommerfugle, men er også i stand til at selv-bestøve.
Dyrkning og anvendelse
Krybe-klokker vokser bedst i drænet jord, så de er velegnet som bunddække i blomsterbede i sol, eller delvis skygge. Givet passende betingelser, vil de hurtigt kolonisere revner og sprækker i fortove og asfalt.
Referencer
Eksterne henvisninger
Haveplanter
Flerårige urter
Klokke-slægten
|
3695
|
https://fo.wikipedia.org/wiki/Aller%C3%B8d%20kommuna
|
Allerød kommuna
|
Allerød kommuna (danskt: Allerød kommune), er ein kommuna í Frederiksborg Amt í Danmark. Allerød kommuna hevur umleið 24.175 íbúgvar (2014).
Kommunur í Danmark
|
955394
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Progress%20D-436
|
Progress D-436
|
Progress D-436 er en turbofan flymotor udviklet af den ukrainske virksomhed Ivchenko-Progress. Den blev certificeret i 1987.
Eksterne henvisninger
An-148 Awarded Russian and European Type Certification
Flymotorer
|
155190
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Use%20Your%20Fingers
|
Use Your Fingers
|
Use Your Fingers udkom d. 18. July 1995 og er Bloodhound Gangs første album.
Titlen stammer fra en joke omkring sex, som en ven af gruppen har benyttet ofte.
Numre
[1:23] – "Rip Taylor Is God"
[2:39] – "We Are The Knuckleheads"
[3:05] – "Legend In My Spare Time"
[0:22] – "B.H.G.P.S.A."
[2:59] – "Mama Say"
[4:23] – "Kids In America" (cover af Kim Wilde's 1981 hit)
[3:56] – "You're Pretty When I'm Drunk"
[0:19] – "The Evils Of Placenta Hustling"
[3:05] – "One Way"
[0:58] – "Shitty Record Offer"
[2:26] – "Go Down"
[0:09] – "Earlameyer The Butt Pirate"
[2:50] – "No Rest For The Wicked"
[2:28] – "She Ain't Got No Legs"
[0:04] – "We Like Meat"
[2:36] – "Coo Coo Ca Choo"
[3:02] – "Rang Dang"
[0:56] – "Nightmare At The Apollo"
[2:20] – "K.I.D.S. Incorporated"
[0:47] – Untitled Hidden Track
Bloodhound Gang-album
|
874
|
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98ksnebjerg%20M%C3%B8lle
|
Øksnebjerg Mølle
|
Øksnebjerg Mølle, ved Øksnebjerg, ca. 5 km øst for Assens, blev opført i 1859 som en hollandsk vindmølle med galleri. Den krøjer manuelt. Orkanen i december 1999 medførte store skader på møllen, men den er efterfølgende blevet restaureret og ved særlige lejligheder åben for publikum.
Kilder
Lexopen
Sydvestfyns turistinformation
Hollandske vindmøller i Danmark
Bygninger, konstruktioner og anlæg i Assens Kommune
|
966282
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Lille%20Langebro
|
Lille Langebro
|
Lille Langebro er en cykel- og gangbro over havneløbet i Københavns Havn, lige nord for Langebro. Broen er 175 m lang og har fire brofag. De to midterste brofag kan dreje til siden for at åbne for gennemsejling af store fartøjer.
Broen er tegnet af og designet af , der også var totalrådgiver på projektet.
Det var planen at den skulle stå færdig i efteråret 2018, men en uheld under lastning af brofagene i Nederlandene forsinkede byggeriet.
Broen er en gave fra Realdania. Den går fra Vester Voldgade ved Realdania's store byggeprojekt BLOX til Langebrogade på Christianshavn. Broen åbnede den 1. juli 2019.
Broen ligger samme sted som den oprindelige Langebro fra 1690 til 1903.
Fra 1903 lå Langebro lidt længere mod syd; denne blev i 1954 afløst af den nuværende Langebro.
Navn
Forud for byggeriet udskrev Realdania By og Byg en åben konkurrence om et navn til broen, hvor der blev lagt vægt på broens udseende, geografiske placering og området. Der indkom 1.166 forslag, hvoraf en del dog måtte kasseres, da de ikke levede op til adressebekendtgørelsens bestemmelser om entydige navne. Et dommerpanel med repræsentanter fra Københavns Kommunes Vejnavnenævnet og Realdania By og Byg udvalgte efterfølgende ni navne fra konkurrencen som de bedste: Lille Langebro, Voldgadebroen, Vester Voldbro, Lillebro, Svingbroen, Buebroen, Sukkerbroen, Christiansbuen og Den Hvide Bro. Blandt disse indstillede Vejnavnenævnet Lille Langebro til Teknik- og Miljøudvalget, der vedtog det uden afstemning 27. november 2017.
Referencer
Broer i København
Svingbroer
Indre By (København)
Københavns Havn
|
2611753
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Rhaphidophora%20kinabaluensis
|
Rhaphidophora kinabaluensis
|
Rhaphidophora kinabaluensis är en insektsart som beskrevs av Heinrich Hugo Karny 1926. Rhaphidophora kinabaluensis ingår i släktet Rhaphidophora och familjen grottvårtbitare. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Grottvårtbitare
kinabaluensis
|
999038
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Alfred%20J.%20Lotka
|
Alfred J. Lotka
|
Alfred James Lotka (født 2. marts 1880 i Lemberg, Østrig-Ungarn, død 5. december 1949 i Red Bank, New Jersey, USA) var en amerikansk matematiker, fysisk kemiker og statistiker.
Opvækst og uddannelse
Alfred James Lotka blev født 5. december 1880 i det daværende Lemberg i Østrig-Ungarn, som nu hedder Lviv og ligger Ukraine. Hans forældre Jacques and Marie Doebely Lotka var amerikanske missionærer.
Alfred Lotka voksede op i Frankrig, blev Bachelor of Science ved Birmingham University i England i 1901 og studerede efterfølgende kemi i et år ved Leipzig Universitet i Tyskland hvor han blev påvirket af Wilhelm Ostwald. I 1902 flyttede han til USA hvor han arbejdede i forskellige jobs af kortere varighed, skrev artikler om fysisk biologi samt studerede på Cornell University hvorfra han fik en kandidatgrad i 1909. I 1912 fik Alfred Lotka en doktorgrad fra Birmingham baseret på 12 videnskabelige artikler, som han havde skrevet.
Matematisk biologi
Lotka begyndte i stigende grad at anvende matematiske metoder inden for biologi. I 1920 skrev han artiklen "Analytical note on certain rhythmic relations in organic systems", hvori han beskriver hvordan vekselvirkningen mellem populationer af rovdyr og byttedyr kan føre til vedvarende svingninger i størrelsen af populationerne. Vito Volterra, som ikke kendte Lotkas arbejde, lavede samme analyse i 1926, og modellen kendes nu som Lotka-Volterra-ligningerne.
I 1925 udgav Lotka bogen Elements of Physical Biology hvor han behandlede forholdet mellem rovdyr og byttedyr, eller mellem parasit og værtsorganisme, yderligere. Bogen blev genoptrykt i 1956 med titlen Elements of Mathematical Biology, og den er nu en klassiker indenfor økologi.
Statistiker og demograf
I 1924 fik Alfred Lotka arbejde som statistiker og demograf i livsforsikringsselskabet Metropolitan Life Insurance Company (MetLife), hvor han var ansat indtil han gik på pension i 1947. På trods af den ikke-akademiske karriere som statistiker i et forsikringsselskab vedblev Alfred Lotka med at skrive videnskabelige artikler og var anerkendt i den akademiske verden for sit arbejde. Han skrev meget om demografiske emner og anses som en af grundlæggerne af disciplinen matematisk demografi. Han skrev om mange emner spændende fra malaria-epidemiologi, befolkningsprognoser, sterilitet i ægteskaber, familers uddøden til livslængde og mange andre ting.
Organisationsarbejde
Alfred Lotka var aktiv i mange organisationer. Han var formand for Population Association of America i 1938-1939 og formand for American Statistical Association i 1942, næstformand i International Union for the Scientific Investigation of Population Problems i 1948-1949, formand for United States National Committee of the Union i 1948-1949. Han var fellow i American Public Health Association, American Statistical Association, American Association for the Advancement of Science og Institute of Mathematical Statistics, og medlem af adskillige andre selskaber.
Produktion
Lotka skrev i alt over 100 videnskabelige artikler om emner som matematisk analyse af befolkningstal og evolution, forsikringsvidenskab, teoretisk og anvendt demografi, matematik, fysik, kemi, biologi og økonomi. Han skrev bøgerne Elements of Physical Biology (1925) og Theorie Analytique des Associations Biologiques (to bind i hhv. 1934 og 1939), og var med medforfatter til bøgerne The Money Value of a Man (1930), Length of Life (1936) og Twenty-five Years of Health Progress (1937) sammen med Louis I. Dublin, som også arbejdede ved MetLife.
Alfred Lotka blev gift med Romola Beattie i 1935. De fik ingen børn. Efter han gik på pension i 1947, arbejdede han med at revidere og oversætte Theorie Analytique des Associations Biologiques til engelsk. Alfred Lotka døde 5. december 1949 i Red Bank, New Jersey.
Referencer
Matematikere fra USA
Statistikere fra USA
Kemikere fra USA
Biologer fra USA
Fysikere fra USA
Økologer
Populationsdynamik
Biofysikere
|
83744
|
https://no.wikipedia.org/wiki/Los%20Angeles%20Clippers
|
Los Angeles Clippers
|
Los Angeles Clippers er et amerikansk basketballag fra Los Angeles, California. Laget ble stiftet i 1970, og hadde da navnet Buffalo Braves, og spilte kampene i Buffalo. I 1978 flyttet de til San Diego, og tok navnet San Diego Clippers. Seks år senere flyttet laget nok en gang, nå til Los Angeles. Siden 1984 har lagets navn vært Los Angeles Clippers.
Klubben kvalifiserte seg første gang til sluttspillet i 1973–74 sesongen, men tapte for Boston Celtics i første runde. Klubben har siden den gang bare klart å kvalifisere seg til sluttspillet noen få ganger. Klubben har aldri kommet seg forbi andre runde i sluttspillet.
Den eneste norske spilleren i NBA gjennom alle tider, Torgeir Bryn, har spilt tre kamper for klubben. Han scoret fire poeng og tok to returer på disse kampene.
Spillerstall
Siste oppdatering: 23. Oktober 2015
Hall of Fame
De følgende seks personene har hatt tilknytning til klubben, og er innlemmet i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame:
Adrian Dantley
Dennis Johnson
Robert A. «Bob» McAdoo
Moses E. Malone
William T. «Bill» Walton
Jacques Dominique Wilkins
Eksterne lenker
Basketballag i USA
National Basketball Association
Sport i Los Angeles
Idrettslag etablert i 1970
|
169168
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Sko/Torp
|
Sko/Torp
|
Sko/Torp er en dansk poprock-duo bestående af sanger Søren Sko og guitarist Palle Torp, der i alt har solgt omkring 400.000 albums i Danmark.
Før duoen blev en realitet havde Søren Sko bl.a. sunget kor for Poul Krebs og Sanne Salomonsen, mens Palle Torp havde haft en fortid i Elevatordrengene og Thomas Helmig Brothers. De mødtes under en jamsession på Aarhus Universitet, og blev dannet i 1989 på resterne af trioen OneShoeFree bestående af Søren Sko, Palle Torp og Søren Svensson. Pladeselskabet Sonet var tilbageholdende med at udgive debutalbummet On a Long Lonely Night, da de ikke mente et engelsksproget album ville blive en kommerciel succes. Først da Sanne Salomonsen – hvis daværende mand Mats Ronander havde produceret albummet – pressede på over for pladeselskabets chef, blev albummet udgivet i november 1990. Albummet, der var inspireret af den amerikanske vestkystrock, blev en stor kommerciel succes med omkring 200.000 solgte eksemplarer, hvilket gør det til det bedst sælgende debutalbum i Danmark nogensinde. Succesen indbragte duoen to danske Grammy'er i 1991 for "Årets nye navn", og Søren Sko for "Årets danske sanger".
I 1992 udsendte duoen deres andet album, Familiar Roads, der solgte 120.000 eksemplarer. Deres tredje album fra 1994, Hey You! solgte 40.000 eksemplarer. I 1996 udkom det fjerde album, A Perfect Day der solgte 19.000 eksemplarer. Året efter, i 1997, blev Sko/Torp opløst, indtil 2004, hvor de igen begyndte at skrive sange og turnere; fortrinsvis som en akustisk trio sammen den danske sanger og sangskriver Morten Woods. I oktober 2009 offentliggjorde duoen at de var ved at færdiggøre deres femte studiealbum, og i januar 2010 udsendte de en pressemeddelelse hvor de bekendtgjorde at albummet havde fået titlen Heartland. Albummet udkom den 22. februar 2010, og modtog i januar 2011 guld for 10.000 solgte eksemplarer. Sko/Torps sjette studiealbum og første album i seks år, After Hours udkom den 30. september 2016.
Diskografi
Studiealbum
On a Long Lonely Night (1990)
Familiar Roads (1992)
Hey You! (1994)
A Perfect Day (1996)
Heartland (2010)
After Hours (2016)
Heaven Is on Our Side (2018)
Opsamlingsalbum
Radio Song Book – De bedste fra Sko/Torp (1997)
Glorious Days – The Very Best Of (2007)
Referencer
Eksterne henvisninger
Duoer
Musikgrupper fra 1989
|
949471
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Vironniemi
|
Vironniemi
|
Vironniemi (svensk: Estnäs) er et distrikt i Helsinkis sydlige stordistrikt. Det udgør hovedparten af byens centrum og er hjemsted for adskillige vigtige bygninger. I Vironniemi finder man bl.a. Præsidentslottet, Senatstorvet, Helsinki Domkirke, Uspenskijkatedralen og Finlands Bank.
Vironniemi er også hjemsted for Helsinki Universitets hovedbygning, Helsinki Rådhus, Helsinki Hovedbanegård og Helsinki Hovedpostkontor. Mange banker og firmaer har deres hovedkontorer i Vironniemi, og distriktet huser også stormagasinerne Sokos og Stockmann, samt Nordens største avis, Helsingin Sanomat. I Vironniemi finder man også Finlands vigtigste kulturinstitutioner, heriblandt Finlands Nationalbibliotek, Finlands Nationalteater, Ateneum, Kiasma og Helsinki Musikhus.
Vironniemi består af tre bydele:
Kruununhaka (svensk: Kronohagen)
Kluuvi (svensk: Gloet)
Katajanokka (svensk: Skatudden)
Vironniemi grænser op til Kaartinkaupunki (svensk: Gardesstaden) i Ullanlinna-distriktet (svensk: Ulrikasborg) mod syd, Kamppi (svensk: Kampen) og Etu-Töölö (svensk: Främre Tölö) i Kampinmalmi-distriktet (svensk: Kampmalmen) mod vest, Siltasaari (svensk: Broholmen) i Kallio-distriktet (svensk: Berghäll) mod nord, og Sörnäinen (svensk: Sörnäs) i Kallio-distriktet mod øst.
Vironniemi har et areal på 2,04 km2 og et indbyggertal på 12.218 (2014). 80 % af distriktets lejligheder er fra før 1960, mens 10 % blev opført i 1980'erne. Vironniemi er det mest veluddannede af Helsinkis 34 distrikter: 36,4 % af distriktets indbyggere har en universitetsgrad. Ca. 10 % af Vironniemis indbyggere taler finlandssvensk, hvilket er flere end i resten af byen.
Vironniemi er endestation for mange sporvogns-, bus-, tog- og færgelinjer. Metrostationerne Hovedbanegården (finsk: Rautatitentorin metroasema; svensk: Järnvägstorgets metrostration) og Helsinki Universitet (finsk: Helsingin yliopisto; svensk: Helsingfors universitet) ligger i Vironniemi.
Referencer
Bydele i Helsinki
|
111104
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Birgittinerordenen
|
Birgittinerordenen
|
Birgittinerordenen er en klosterorden som blev stiftet i 1370 af Birgitta af Vadstena. For at opnå pavens godkendelse til den nye orden, var Birgitta draget på pilgrimsrejse til Rom i 1350. Undervejs gjorde hun holdt i forskellige byer.
Paven var siden 1309 bosat i Avignon, derved var der skabt en afstand til Rom som ikke kun var geografisk, men som også skabte splittelse indenfor den romersk-katolske kirke. I en af sine åbenbaringer havde Birgitta set, at paven og kejseren ville være sammen i Rom. I en anden af sine åbenbaringer så hun det moralske forfald. Efter Birgittas mening skulle paven være bosat i Rom, og den kristne tro skulle vise sig i daglige gode gerninger.
I 1368 meldte den tysk-romerske kejser Karl 4. sin ankomst til Rom. Pave Urban 5. indfandt sig i Rom og mødte her kejseren. Også Birgitta forelagde paven sine ønsker om en ny klosterorden, dog uden at få et svar. Ved et efterfølgende besøg meddelte paven, at han kunne godkende den nye orden under forudsætning af, at den nye ordens regler blev et tillæg til Augustinerordenens regler. Birgitta måtte gerne bygge klostre til nonner og munke, men ordenen ville ikke få andel i midler der kom ind fra aflad. Birgitta ønskede ikke denne løsning, hun argumenterede med at "Gud havde talt direkte til hende" gennem en åbenbaring, og derfor burde efterkommes. Ved en fornyet forhandling prøvede hun at ændre pavens beslutning, men han stod fast. Først i 1378 kom den endelige godkendelse af Birgittas klosterregel, den var udstedt af pave Urban 6.
Klosterlivet
Klostrene var for både munke og nonner, men de levede adskilt i hver sit kompleks med fælles kirke. Nonnerne/søstrene var tillagt størst betydning. Til hver klosterkirke var 60 nonner som skulle ledes af en abbedisse. Endvidere 13 munke som skulle fungere som præster, 4 hjælpepræster og 8 lægbrødre. Med et samlet tal på 85 var netop lige så mange som i den første kristne menighed i Jerusalem, bestående af apostlene og menige medlemmer.
Ud over at bede skulle nonnerne sørge for det daglige praktiske arbejde. Der skulle prædikes på modersmålet, kun lovsange og velsignelser måtte være på latin. Munkene skulle tage sig af nadver og skriftemål samt afholde messer.
Ved indtrædelse i ordenen skulle man hellige sig Gud og ikke have materielle ønsker. Ligeledes skulle man leve i cølibat.
Kirken var indrettet så de to køn ikke kunne se hinanden. Nonnerne havde alter i østlige ende og brødrene tilsvarende et alter i vestlige ende. Kirkerummet var enkelt indrettet og uden alt for distraherende udsmykning. Kirken var til en vis grad åben for lokale indbyggere.
Dragt af gråt vadmel, håret dækket med et hvidt hovedlin og over dette et sort slør holdt fast med en speciel krone. Kronen har fem røde mærker som symbol på Jesu blod. For munke en grå kappe med et rødt kors.
Klostrene
Maribo Kloster og Mariager Kloster etableredes i Danmark i henholdsvis 1410 og 1445. Navnene fortæller at de var viet til Jomfru Maria. Margrete 1. var under sin barndom blevet opdraget af Birgittas datter, Märtha. Hun besøgte ofte Vadstena og blev optaget som lægsøster i "Den Hellige Frelsers Orden", navnet på Birgittas nye orden. Margrete 1. tog initiativ til anlæggelse af det første kloster i Maribo. Klostrene blev anlagt
Med reformationens indførelse blev klostrene nedlagt. I Vadstena blev birgittinerordenen genoptaget i 1935. Ligeledes er der i 1995 etableret et kloster i Næstved, og i 2003 et nyt kloster i Maribo, begge beboet af 5 nonner fra forskellige lande.
Noter
Kilder/Eksterne henvisninger
Vore gamle kirker og klostre, af Gorm Benzon, 1973
Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie – bind 5, 1989
Den hellig Birgitta af Vadstena I og II af Johannes Jørgensen 1948
Den Hellige Birgitta af Vadstena, af Flemming Madsen Poulsen, 1999
Politikens bog om Danmarks kirker, af Niels Peter Stilling, 2000
Salmonsens konversationsleksikon på Projekt Runeberg
Romerskkatolske ordener
Romerskkatolske kirke i middelalderen
Sverige i middelalderen
|
516056
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Grand%20Wizzard%20Theodore
|
Grand Wizzard Theodore
|
Grand Wizzard Theodore (født som Theodore Livingston den 5. marts 1963 i Bronx i New York City i USA) er en amerikansk hiphop-dj og generelt anerkendt som opfinderen af scratching.
Theodore fik undervisning af sin bror Mean Gene i djing allerede inden han var teenager. Udover scratching, så opnåede Theodore berømmelse for sin beherskelse af needle drops samt andre teknikker som han opfandt eller fuldendte. Theodore var også i lære under Grandmaster Flash.
I begyndelsen af 1980'erne var Theodore medlem af gruppen Grandwizard Theodore & the Fantastic Five. De udgav "Can I Get a Soul Clap" i 1980. Han medvirkede også i filmen Wild Style fra 1983, ligesom han bidrog til filmens lydspor. Han forklarede oprindelsen af scratching i dokumentarfilmen Scratch.
Theodores frase "Say turn it up" fra nummeret "Fantastic Freaks at the Dixie" er blevet samplet af mange hiphop- og rapkunstnere, såsom Public Enemy (i nummeret "Bring the Noise"), Bomb the Bass (i nummeret "Megablast") og mange andre.
Kildehenvisninger
Eksterne henvisninger
Grand Wizzard Theodores biografi
Hiphoppere fra USA
Dj's fra USA
|
1733111
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Celosporium%20larixicolum
|
Celosporium larixicolum
|
Celosporium larixicolum är en svampart som beskrevs av Tsuneda & Davey 2010. Celosporium larixicolum ingår i släktet Celosporium, ordningen Dothideales, klassen Dothideomycetes, divisionen sporsäcksvampar och riket svampar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Noter
Sporsäcksvampar
larixicolum
|
2741363
|
https://sv.wikipedia.org/wiki/Handianus%20petrophilus
|
Handianus petrophilus
|
Handianus petrophilus är en insektsart som beskrevs av Vilbaste 1980. Handianus petrophilus ingår i släktet Handianus och familjen dvärgstritar. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Dvärgstritar
petrophilus
|
81194
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Triton%20%28m%C3%A5ne%29
|
Triton (måne)
|
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun. Triton kendes desuden også under betegnelsen Neptun I (I står i romertal for 1).
Navngivning
Triton er opkaldt efter havguden Triton fra den græske mytologi; dette navn blev foreslået i 1880 af den franske astronom Camille Flammarion. William Lassell, som havde opdaget Triton, foreslog aldrig selv noget navn, selv om han siden hen gav navne til Saturn-månen Hyperion og Uranus-månerne Ariel og Umbriel som han også opdagede.
Efter Flammarion var der flere andre der uafhægigt af ham fremkom med samme navneforslag, men indtil midten af det 20. århundrede blev Triton i den astronomiske litteratur blot kaldt for "Neptuns måne", evt. med en bemærkning om det foreslåede navn Triton. Det var muligvis opdagelsen af den næste Neptun-måne, Nereid i 1949, der ansporede den officielle vedtagelse af navnet Triton.
Omløbsbane
Triton er den eneste af vort Solsystems store måner der har retrograd omløb, dvs. kredser den populært sagt "gale vej" rundt om "moderplaneten". Jupiter, Saturn og Uranus har talrige små måner med retrograd omløb, men den største af disse (Phoebe) er kun godt 200 kilometer i diameter, eller 8 procent af Tritons diameter.
En måne med retrograd omløbsretning kan ikke være dannet af samme "stykke" af den skive af gas og støv som Solsystemet er dannet af, så Triton må nødvendigvis være et objekt fra andre egne af solsystemet, muligvis fra Kuiper-bæltet, som på et tidspunkt er blevet "indfanget" i en lukket bane omkring Neptun. Denne teori forklarer også andre forhold vedrørende Neptuns måner: Nereid har en ekstemt "langstrakt" (excentrisk) omløbsbane, fordi dens bane blev forstyrret da Triton med dens betydelige masse og tyngekraft pludselig kom ind i Neptun-systemet. Andre måner blev ved den lejlighed helt "smidt ud" af deres baner omkring Neptun, og det forklarer hvorfor der er så "få" måner omkring Neptun, sammenlignet med de øvrige gasgiganter.
Da Triton blev "indfanget" i kredsløb omkring Neptun, har det til at begynde med været en temmelig "langstrakt" bane med stor excentricitet, men tidevandskræfterne har efterhånden "trukket" Triton ind i den omtent perfekte cirkelform den har i dag. Denne proces har samtidigt skabt varme inde i Triton — en varmekilde der har kunnet holde Tritons indre flydende i henved en milliard år, og der er da også tegn på at Tritons indre er "lagdelt" sådan at de tungeste stoffer er sunket ind mod centrum mens de lettere er "flydt ovenpå".
Tidevandskræfterne arbejder videre, og på grund af Tritons retrograde bevægelse vil dens bane langsomt blive tvunget gradvist tættere på Neptun. Om et sted mellem 1,4 og 3,6 milliarder år vil Triton passere Roche-grænsen, og derefter er det mest sandsynlige at Triton styrter ned på Neptun. Triton kan muligvis i stedet blive brudt op i sten- og ispartikler, der i så fald vil danne en ny planetring omkring Neptun.
Årstider på Triton
Tritons omdrejningsakse hælder 157 grader i forhold til Neptuns omdrejningsakse, og 130 grader i forhold til baneplanet for Neptuns omløb omkring Solen. Nettoresultatet af denne usædvanlige omdrejningsakse gør, at hver af Tritons poler peger på et sted indenfor 40 grader fra retningen til Solen én gang for hvert af Neptuns omløb omkring Solen. Dette giver sandsynligvis anledning til markant forskellige "årstider" på Triton.
Da rumsonden Voyager 2 passerede Neptun og dens måner i 1989, vendte Triton sin sydpol mod Solen, og på den tid var det meste af Tritons sydlige halvkugle dækket af en "kappe" af frossen kvælstof og metan.
Fysiske egenskaber
Triton har en massefylde på 2050 kilogram pr. kubikmeter, og her ud fra skønnes det at Triton består af ca. en fjerdedel vand-is og tre fjerdedele klippemateriale. Triton minder i størrelse og sammensætning om dværgplaneten Pluto, hvilket igen underbygger teorien om at Triton er et Pluto-lignende Kuiperbælte-objekt "indfanget" i kredsløb om Neptun.
Atmosfære
Triton er en ganske tynd atmosfære af kvælstof og en lille smule metan; "lufttrykket" er på blot en hundrededel hektopascal. Trykket sætter en øvre grænse for temperaturen på "nogen og fyrre" grader Kelvin, eller i omegnen af −230 °C. Samtidig afslører den krystalfrom som den frosne kvælstof danner på Tritons overflade, at temperaturen dér må være mindst 35,6 Kelvin, eller −237,6 °C.
Temperatur
Disse temperaturer er en kende lavere end gennemsnittet for Pluto (44 Kelvin eller −229 °C), men de lave temperaturer til trods, er Triton geologisk aktiv: Overfladen består af "nyt" materiale, og der er meget få kratre at se. Voyager 2 observerede adskillige isvulkaner der sendte flydende kvælstof, støv og metanforbindelser fra Tritons indre op til 8 kilometers højde over Triton-overfladen. Man mener det er de kraftige årstidsvariationer der er "drivkraften" til denne vulkanaktivitet.
Tritons landskab
Overalt på Tritons overflade ses dalsænkninger og højderygge på kryds og tværts i et indviklet mønster, og man formoder at de skabes når overfladen skiftevis fryser til og tør op med årstidernes skiften.
Mulighed for liv
På grund af den geologiske aktivitet og den mulige, indre opvarmning som følge af tidevandskræfter, er der blevet fremsat en teori om muligheden for at særlige Triton-livsformer kunne leve i et flydende "hav" under Tritons frosne overflade. Tilsvarende teorier er blevet fremsat om Jupiter-månen Europa.
Neptuns måner
|
53657
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Alsace
|
Alsace
|
Alsace (tysk Elsass) var en fransk region indtil 1. januar 2016, hvor den blev slået sammen med Lorraine og Champagne-Ardenne, for at danne den nye region Grand Est. Den ligger ved Frankrigs østlige grænse til Tyskland og Schweiz i Rhindalen mellem bjergkæderne Vogeserne og Schwarzwald. Regionens hovedstad og største by er Strasbourg. Alsace var med sine 8280 km² den mindste region i den europæiske del af Frankrig. Alsace er opdelt i to departementer: Det nordlige departement Bas-Rhin med Strasbourg som hovedby og den sydlige departement Haut-Rhin med Colmar som hovedby.
Alsace har i århundrerer været et stridspunkt mellem Frankrig og Tyskland. Størstedelen af Alsace blev sammen med dele af Lorraine annekteret af det Tyske Kejserrige i 1871 efter Frankrigs nederlag i den fransk-preussiske krig. Alsace-Lorraine forblev tysk, indtil området igen kom under fransk herredømme i 1919 efter 1. verdenskrig.
Etymologi
Oprindelsen til navnet Alsace er stærkt omdiskuteret, men i det store og hele er der tre overordnede accepterede teorier:
Navnet stammer fra det tyske Ali (Andet) og saz (grundlagt, etableret): Hvilket skulle være Alemannernes benævnelse for dem, der er flyttet over på den anden side af Rhinen. Teorien betragtes som mindre overbevisende.
Navnet stammer fra det keltiske ord falaise, som på dansk betyder klint og som skulle henvise til, at alsacerne har bosat sig ved foden af skrænten (klinten) op mod Vogeserne. Teorien betragtes som meget overbevisende, idet Cæsar og de romerske historikere nævner navnet Alsace.
Navnet skulle betyde landet ved Ill. Denne teori er den, der nyder størst opbakning, selvom lingvistikerne afviser den.
Vin
Alsace er en vinproducerende region, med sit eget AOC. Der findes 53 AOC-vine i regionen.
Geografi
Byer
Strasbourg
Colmar
Mulhouse
Obernai
Bergheim
Guebwiller
Bollwiller
Demografi
Henvisninger
Fodnoter
Frankrigs tidligere regioner
Frankrigs tidligere provinser
|
168440
|
https://is.wikipedia.org/wiki/G%C3%ADsli%20P%C3%A1lmi
|
Gísli Pálmi
|
Gísli Pálmi Sigurðsson (f. 7. júní 1991), betur þekktur sem einfaldlega Gísli Pálmi, er íslenskur rappari og tónlistarmaður.
Gísli Pálmi ólst upp í Kaliforníu í Bandaríkjunum og að hluta til í Smáíbúðarhverfinu í Reykjavík. Afi Gísla Pálma, Pálmi Jónsson, stofnaði verslunina Hagkaup árið 1959.
Gísli Pálmi er oft fundinn í hverfinu, ískaldur.
Útgefið efni
Breiðskífur
Gísli Pálmi (2015)
Smáskífur
Frost (2018)
Stökur
Skynja mig (2013)
Hvítagull (2014)
Loftleiðir (2014)
Roro (2016)
Tilvísanir
Tenglar
Glacier Mafia/Gísli Pálmi á Instagram
Glacier Mafia á YouTube
Íslenskir rapparar
Fólk fætt árið 1991
Íslenskir tónlistarmenn
|
95912
|
https://nn.wikipedia.org/wiki/901%20Brunsia
|
901 Brunsia
|
901 Brunsia er ein hovudbelteasteroide. Han blei oppdaga den 30. august 1918 av Maximilian Franz Joseph Cornelius Wolf ifrå Landessternwarte Heidelberg-Königstuhl.
Kjelder
901 Brunsia - baneparametrar hjå JPL
Oppdagarar og oppdagingsplassar i Engelsk Wikipedia sine asteroidelister. Listene baserer seg på Minor Planet Center - «Discovery Circumstances: Numbered Minor Planets»
Brunsia
Brunsia
Brunsia
|
119718
|
https://da.wikipedia.org/wiki/P-U-L-S-E
|
P-U-L-S-E
|
P-U-L-S-E er navnet på flere liveoptagelser udgivet af Pink Floyd:
P-U-L-S-E (cd)
P-U-L-S-E (VHS)
P-U-L-S-E (dvd)
Medvirkende musikere
David Gilmour – guitar, sang
Nick Mason – trommer
Richard Wright – keyboardss, sang
Sam Brown – sang
Jon Carn – keyboards
Claudia Fontaine – sang
Durga McBroom – sang
Dick Parry – saxofon
Guy Pratt – bas
Tim Renwick – guitar
Gary Walls – percussion
Pink Floyd
|
551417
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Rasmus%20Jensen
|
Rasmus Jensen
|
Rasmus Jensen henviser til flere personer, blandt andre:
Rasmus Jensen (præst) (død 1620) - dansk præst
Rasmus Jensen (arkitekt) (1863–1924) – dansk arkitekt og embedsmand
Rasmus Jensen (håndboldspiller) (født 1989) – dansk håndboldspiller
|
1829395
|
https://no.wikipedia.org/wiki/La%20Puente%20%28California%29
|
La Puente (California)
|
La Puente er en amerikansk by som ligger i Los Angeles County i California.
Den har og dekker et areal på 9,01 km².
Referanser
Eksterne lenker
Innbyggertall 2010 - 2019 – United States Census Bureau
Byer i Los Angeles County
Byer i California
|
934487
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Venus%20%28film%20fra%202010%29
|
Venus (film fra 2010)
|
Venus er en dansk kortfilm fra 2010 instrueret af Tor Fruergaard og efter manuskript af Sissel D. Thomsen.
Handling
Caroline og Rasmus har et problem: de har ikke haft sex i fire måneder. Til Carolines store bekymring mener Rasmus at løsningen skal findes i den lokale swingerklub, og selvom hun ikke har lyst, tager hun med i klubben som et forsøg på at redde deres parforhold ...
Referencer
Eksterne henvisninger
Kortfilm fra Danmark
Animationsfilm fra Danmark
Filmskolefilm fra Danmark
Danske film fra 2010
|
1097771
|
https://da.wikipedia.org/wiki/Brentford%20Community%20Stadium
|
Brentford Community Stadium
|
Brentford Community Stadium er et stadion i Brentford, London. Det er hjemmebane for den engelske Premier League-klub Brentford F.C. og rugbyholdet London Irish.
Stadionet vil blive benyttet under EM i kvindefodbold 2022, med i alt tre gruppekampe og én kvartfinalekamp. Det danske kvindelandshold skal spille to gruppekampe på stadionet.
Referencer
Eksterne henvisninger
Fodboldstadioner i England
Idrætsanlæg i England
Etableret i 2020
|
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.